Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - II. Fælles Træk af Folkekarakteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fælles Træk af Folkekarakteren
281
der næsten ikke en iblandt dem, der ikke er
Politiker. Det politiske Hang er en umiddelbar
Følge af den nationale Virkelighedssans. Forskellige
Overbevisninger kan skille disse Digtere politisk,
men de tager alle Parti, Scott som Tory, Wordsworth
som Kongedømmets Mand, Southey og Coleridge først for
saa imod Datidens Frihedstanker, Moore for Irlænderne,
Landor, Campbell, Byron og Shelley som Radikale for
de undertrykte Nationer. Maa man undtage en enkelt
Digter sorn Keats, der næsten kun dyrkede Kunsten
for Kunstens Skjdd. da maa man heller ikke glemme,
at han dør 25 Aar gammel.
I denne Virkelighedsinteresse ligger, at de rent
boglige Spørgsmaal (Klassicisme eller Romantik
f. Eks.) aldrig i deres Livet uvedkommende Særskilthed
her kunde faa den overdrevne Betydning, som der
samtidigt tillagdes rent boglige Stridigheder
i den tyske, den danske, ja selv i den franske
Literatur. Kun er det morsomt hos disse Digtere at
se? hvorledes Englænderens Trang til handlekraftig
Indgriben forener sig med Poetens fantastiske
Hang. Scott drev sin Uvilje mod Revolutionen til
rent Don-Quijoteri. Han blev f. Eks. med en af sine
Venner, en Hertug, enig om, ifald Franskmændene skulde
gøre Landgang i England, da at drage ud i Skovene
og leve der som Robin Hood og hans Mænd. Omtrent
paa samme Tid var det, at Southey og Coleridge i
Ungdommens første jakobinske Hede forkyndte deres
Bekendte, at de vilde udvandre til en ensom Egn
i Amerika; Bredderne af Susquehanna blev valgte,
fordi denne Flods Navn syntes de unge Mænd særligt
smukt og melodisk; der vilde de saa danne en Kommune,
Pantisokracy, hvor al Ejendom skulde være fælles og
alle Mennesker i Naturtilstanden lige. Landor, der
iøvrigt ingenlunde skyede som Soldat i Span-nien at
sætte sit Liv for Alvor ind paa Kampen for sine Ideer,
vilde som Yngling hjemme i Warwickshire forny de
arkadiske Idyllers Tid; han svarer som Digter temmelig
nøje til Socialisten Owen. Shelley havde i Politiken
saa fin en Modtagelighed, at man bestandig mindes det
Udtryk af ham, der findes i hans Julian og Maddolo:
Jeg, der er som en Nerve, der fornemmer hvert ellers
ufolt Uretstryk paa Jorden.
Han forudfølte mangen politisk Revolution. Med
den samme Shelley, der halvtresindstyve Aar før
Parlamentsreformen gennem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
