- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
283

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - II. Fælles Træk af Folkekarakteren - III. Den politiske Baggrund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fælles Træk af Folkekarakteren
283

tydeligt at fornemme dette en saa luftig, saa
idealistisk Digter som Shelley og man vil se, at
hans Moral er en ligesaa udpræget Nyttefilosofi som
Bentharas og Stuart Mills. Der forekommer med Hensyn
til dette Punkt et slaaende Afsnit i et af hans
Essays. Han siger i 2det Kapitel af Specalations on
Morals: »Hvis Nogen fremturer i at spørge, hvorfor
han bør fremme Menneskehedens Lykke, saa forlanger
han en matematisk eller oversanselig Grund for en
moralsk Handling. Urimeligheden af denne Tvivlelyst
er mindre tydelig, men ikke mindre virkelig end den
at kræve en moralsk Grund for en matematisk eller
oversanselig Kendsgerning.» I Læren: den højeste
Lykke for det størst mulige Antal, og i den dybe,
praktiske Retfærdigheds-trang, der er dens sjælelige
Ophav, ligger i Virkeligheden Udgangspunktet for den
engelske Poesis Radikalisme under den store europæiske
Reaktion.

III.

Da Englænderne paa én Gang er det mest udholdende og
det mest foretagende Folk, den Nation, der hænger
mest ved Hjemmet og den mest rejselystne, den som
langsomst foretager Forandringer og den politisk mest
frisindede af alle, spalter Aanderne i dette Land
sig naturnødvendigt i to store politiske Grupper,
af hvilke den ene betegner den bevarende Fastholden,
den anden det vovende Frisind. Partidelingen har her
ingen Lighed med Frankrigs. Er det end en Overdrivelse
med Taine at sige, at Frankrig kun har to Partier,
de tyveaariges og de fyrre-tyveaariges Parti, saa
er denne Inddeling dog maaske den væsenlige, som de
historiske Partinavne kun tillemper. I England er
Spaltningen begrundet i selve Folkekarakteren, og
vi finder i dette bevægede Tidsrum af Landets Poesi
Wordsworth som Repræsentant for den ene Gruppe af
Egenskaber, Byron som Type for den anden.

Men endnu dybere begrundedes i Aarhundredets første
Dage Spaltningen ved Datidens Hovedbegivenheds
dobbeltsidige Natur. Denne Hovedbegivenhed var Krigen
med Frankrig. Allerede om den tyske Frihedskrig
brugte jeg det Udtryk, at den vel var Opstand mod
et frygteligt Tvangsherredømme, men mod et saadant,
der var Udtryk for Revolutionens Ideer, og at den
vel var Kamp

G. Brandes: Samlede Skrifter. V.
19

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free