- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
295

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - III. Den politiske Baggrund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den politiske Baggrund
295

bruger selv det Udtryk, at han som Barn af katolske
Forældre kom til Verden med Slavens Aag omkring
sin Hals. Han fortæller, hvorledes han som Dreng i
1792 blev taget med af sin Fader til et Festmaaltid
i Dublin i Anledning af Revolutionen, og hvorledes
Formanden udbragte følgende Skaal: «Gid Brisen fra
Frankrig maa bringe den irske Eg til at grønnes!»
Hos ham finder man den Bevægelse, der gik igennem
den irske Ungdom, skildret. Han kendte og beundrede
dens Fører Robert Emmet. Naar Emmet i den Dublinske
Diskussionsklub, hvis Ledestjerne og Prydelse han var,
i veltalende Ord skildrede den franske Republiks
Bedrifter, naar han med en Hentydning til Cæsar,
der svømmende over Rubicon holdt sit Sværd i Vejret
med den ene Haand, sin Krigshistorie over Vandet med
den anden, udbrød: ^Saaledes vader Frankrig gennem
et Hav af Blod i Storm; men medens det med den
ene Haand svinger Sværdet imod sine Undertrykkere,
holder det i den anden Videnskabens og Literaturens
Skatte uplettede af den blodige Strøm, hvorigennem
det kæmper sig frem» - da lyttede hans unge Landsmænd
ikke blot til Talens ligefremme Indhold, men efter
enhver Afvigelse fra Sagen og enhver Sidebemærkning,
der kunde drage Irland ind under det behandlede
Æmne. Slige Hentydninger udeblev da heller ikke. «Naar
et Folk,» udraabte han en Dag, «der rask gaar frem
i Kundskab og Magt, tilsidst iagttager, hvor langt
dets Regering er sejlet agter ud bag det, hvad Andet
er der da at gøre, end at trække Regeringen frem i
Højde med Folket!»

Den Dag var ikke fjern, da Robert Emmet dyrt skulde
bøde for saa dristige Ord. I 1798 knaldede det
opsamlede Sprængstof af, og Castlereagh vaskede (efter
Byrons Udtryk) sine unge Hænder i Erins Blod. Det
Raseri, hvormed Regeringen gik tilværks mod Oprørerne,
var saa dyrisk og vildt, at neppe nogen europæisk
Opstands Undertrykkelse i den nyere Tid har ført
Saadanne Rædsler med sig.

Hadet til Revolutionen fortsatte sig som Had
til Napoleon. Dette gik over alle fornuftige
Grænser. Thackeray fortæller en Anekdote, der giver
en Forestilling om dets Grad. Jeg kom, siger han,
fra Indien som Barn, og vort Skib lagde an ved en
Ø paa Vejen hjem, hvor min sorte Tjener tog mig
med til en lang Spadseretur over Klipper og Høje,
indtil vi naaede en Have, hvor vi saa en Mand gaa op
og ned. «Det er ham,» sagde den sorte Mand, «det er
Bonaparte. Han spiser tre Faar hver Dag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free