Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Naturalismen
i England
med stedse svagre Omrids, og jeg stod fortabt i Synet,
indtil Alt blev roligt laa saa stille som en So om
Somren.
Dette er et Naturmaleri, som ogsaa i senere engelsk
Poesi søger sin Lige. Dog i et af sine skønneste og
betydningsfuldeste Digte Tintern Abbey har Wordsworth
selv skildret sin Natursans i Udtryk, om hvilke han
senere ikke med Urette har paastaaet, at de gaar igen
i de berømteste og mest poetiske Steder af Byron’s
Childe Harold, og som i ethvert Tilfælde utvivlsomt
har sat Tidsskel i engelsk Digtekunst. Han siger:
Thi efterat
de plumpere Glæder fra min Drengealder, dens Idræt
og dens Lege var forbi, blev mig Naturen Et og Alt.
Jeg kan ej skildre hvad jeg dengang var. En Fos,
der faldt og sang, greb som en Lidenskab mig. Det
hoje Fjæld, den skyggefulde Skov med deres Farver,
deres Former var mig dengang en Attraa og en
Følelse, en Kærlighed, der ikke trængte til et
Kryderi af Tanker over Skuet saa lidet som til noget
Pirringsmiddel af anden Art end blot hvad Skuet bød.
Lad det virke komisk, naar Wordsworth i 1820
underholder Moore om Byrons Plagiater fra ham og
fortæller, at hele tredje Sang af Childe Harold er
grundet paa hans Følelser og Stil, og lad Lord Russell
have Ret, naar han i den Anledning tørt bemærker,
at hvis Wordsworth er Ophavsmand til Childe Harold,
saa er det hans bedste Værk - man begriber dog let,
at det for Wordsworth maatte staa som om Hovedstederne
i hin tredje Sang og de skønne Steder om Ensomheden i
de tidligere Sange kun i antitetisk og kunstlet Form
indeholdt, hvad der hos ham var sagt naturligt og
simpelt*). Det er ikke vanskeligt at se en indskrænket
og overstraalet Aands Saarede Forfængelighed i disse
Udbrud, men det bør ikke glemmes, at Wordsworth
virkelig først havde anslaaet den Akkord, som Byron
med saa overlegent Talent varierte, heller ikke at
enkelte særligt slaaende og levende Vers af Wordsworth
øjensynligt er forblevne i Byrons Erindring.
*) Se Thomas Moore: Memoirs III, 161.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
