- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
309

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Naturfølelsens Dybde og Sandhed
309

Hvem kan f. Eks. læse disse Linjer i Childe Harold,
3dje Sang 72 Strofe (Adolf Hansens Oversættelse):

Jeg lever ikke i mig selv, men bliver en Del af Alt
omkring mig; høje Fjælde er mig en Følelse,

uden at mindes de nys anførte Ord, og hvem kan
nægte, at Byron optager og beriger hin Stemning hos
Wordsworth, naar han synger (C. H. III, 75):

Er ikke Bjerge, Hav og Sky’r en Del af mig og af min
Aand, som jeg af dem? Og rummes ikke dybt der i min
Sjæl en Lidenskab for disse. Hvad og hvem er mig
saa kær?

Men medens Wordsworth i Tintern Abbey fremstiller
denne sin Lidenskab for Naturen som noget
Forbigangent, der kun har varet et flygtigt Øjeblik
under en Overgangsalder for straks at optages i
Overvejelse og beherskes af Grubleri, er den hos
ftyron den blivende Følelse og den, som udtrykker hans
Væsen. Hos ham er Jeget i dets Forhold til Naturen
ikke indeklemt i Gudsfrygtens Spændetrøje; der er
ingen Dæmning af Troessætninger opstillet mellem
Naturen og ham, han føler sig i hemmelighedsfuld
Naturforgudelse som Et med den, og uden at nogen dens
ex machina fører dem sammen.

Den umiddelbare Lidenskab er da heller ikke
det betegnende for Wordsworth’s Forhold til
Naturen. Hans Særegenhed i Opfattelsen og Gengivelsen
af Naturindtrykkene er af finere og mere sammensat
Art. Indtrykket bliver, skønt modtaget med friske
Sanser, afdæmpet og mildnet ved Grubien derover. Det
stemmer ikke umiddelbart Digteren til Sang. Hvis han
med Goethe kan sige: «Jeg synger som Fuglen, der bor i
Grenene*, da er det idetmindste ikke som Nattergalen
synger, ikke nogen rigt udstrømmende Kærlighedssang,
der vidner om Sjælens Rus og spotter Nattestilheden,
som den bryder og splitter. Wordsworth har selv
skildret Nattergalens Sang med lignende Ord (Poems
of imagination Nr. X), saa tilføjer han:

Hvor samme Dag min Vej mig forte, den vilde Dues Sang
jeg horte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free