Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturfølelsens Dybde og Sandhed
311
ej skurrende, ej barsk, stærk nok endda
til Sind og Sans at lutre og at ave.
Og jeg har noget følt,, mig ganske nær,
der med den Glæde mig betog, som følger
med ædle Tanker - en Bevægelse,
et Pust, en Aand, der driver Alt, som tænker,
Alt, hvad der tænkes, og som strømmende kreser
igennem alle Ting.
Her har Wordsworth omskrevet sit Kronland, bestemt
og mildt betegnet det Omraade, som er hans. Hvilken
Modsætning til Byron, der sjældent eller aldrig hørte
den humane Røst i Naturen og allermindst nogensinde
hørte den klinge uden Skurren - han, som i Childe
Harold endog kalder det hele Menneskeliv for «den
falske Tone» i Altets store Akkord.
Men vi er endnu ikke naaede til de mest ejendommelige
Udtalelser i Tintern Abbey. Det er dem, i hvilke
Wordsworth skildrer det opbevarede og opsparede
Naturindtryks stille Virken paa Sindet. Han siger:
Disse skønne Former har i al den lange Tid, da jeg
var borte, ej været for mig hvad et Landskab er for
blind Mands Øje. Saare ofte har jeg, alene i min
Stue eller midt i Byers Larm, i trætte Timer skyldt
dem søde Sanseindtryk, ogsaa Glæder, jeg nu har glemt,
men den Art Glæder dog, der muligvis slet ikke virker
lidt paa den bedste Del af hver en god Mands Liv, de
smaa, navnløse, uerindrede Bedrifter, som et kærligt
Hjerte øver.
Og han udvikler, at han skylder disse Naturindtryk
endnu en anden og mere ophøjet Gave, det lykkelige
og klare Sind, der betager Livets Byrder deres Tryk,
og slutter sin Tankerække med den Forvisning, at
der i dette nydelsesrige Øjeblik, da han genser de
kendte Steder, er ikke blot øjeblikkelig Fornøjelse,
men Liv og Næring for kommende Aar.
Atter og atter kommer denne Vending tilbage hos
ham. Som særligt betegnende kan anføres Digtet Nr. XV
i Poems of imagination, hvori Digteren fortæller,
hvorledes han paa en ensom Vandring nærved en
Sø pludseligt opdagede en hel Hærskare af gyldne
Narcisser, der svajede og dansede for Vinden, saa tæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
