Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Naturalismen i
England
\
og de Ringe, som han med Mildhed og
Medlidenhed fremstille og beskrev.
Vistnok følte han sig som Midtpunkt i sin Verden. Fra
hans idylliske og tilbagetrukne Hjem udgik fra Tid
til anden Digtsamlinger eller større Digte, ledsagede
med oplysende Fortaler, der med lange Rækker af
Eksempler underrettede Læseren om, at alle store
Digtere havde været miskendte og forsmaaede af deres
Samtid, at enhver Forfatter, forsaavidt han er stor
og oprindelig, er nødsaget til selv først at skabe den
Smagsretning, der kan nyde hans Værker, og at han vel
har faaet Vejen brudt og banet af sine Forgængere med
Hensyn til Alt, hvad han har tilfælles med dem, men
i Alt hvad der særligt er hans eget vil være stillet
som Hannibal mellem Alperne. (Fortale fra 1815.)
Han vidste det vel, at ingen banebrydende Aand kan
vente fuld Anerkendelse af andre samtidige Mænd end
dem. der er yngre end han selv. Men Kritiken, der ikke
havde været voldsom nok til at gøre ham krigerisk
og hensynsløs som Byron, gjorde ham selvopfyldt og
hovmodig. Hans Livs Afveksling bestod deri, at han i
sin beundrende Families Skød modtog tilfældige Besøg
af Saadanne Beundrere, der var paa Fodtur der i Egnen
og forsynede med Anbefalingsbreve. Dem underholdt
han sig med paa en kold og værdig Maade, stødte dem
ikke sjældent ved den Selvkærlighed, hvormed han
uafladeligt priste, anførte og foredrog sine egne
Værker, den Ligegyldighed, han udviste for alt Andet,
den pinlige Strenghed, hvormed han af sine Omgivelser
fordrede ethvert synligt Tegn paa Ærefrygt, og den
Alvor, hvormed han gentog selv det mindst betydende
Ord, der var sagt til hans Pris.
Man finder en hel Del slaaende Anekdoter om hans
Selvfølelse. Thomas Moore meddeler (Memoirs III,
163), hvorledes Wordsworth en Dag, da han spiste til
Middag hos Lord Dawy, pludseligt uden at noget Ord
var faldet, der kunde lede til dette Æmne, raabte fra
den ene Ende af Bordet til den anden: «Dawy, véd De,
hvorfor jeg lod Den hvide Daa fra Rylstone trykke
i Kvart?» - «Nej, hvorfor var det?» - «For at vise
Verden min egen Mening om den.» - Wordsworth læste
aldrig andre Værker højt end sine egne. Den Dag, da
Walter Scotts Rob Roy var udkommen med et Motto af
Wordsworths Digt Rob Roys Grav, var Wordsworth netop
tilstede i en Familie, som havde faaet Romanen sendt
og med Forventning imødesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
