Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Naturalismen i
England
Urort den Gamle stod, ret som en Sky,
der ej de vilde Vindes Tuden hører,
dog Alt forvirrer, naar med Brag den kommer.
Hvor genial er ikke her Dobbeltlignelsen og hvor
hemmelighedsfuldt virker den ikke! Oldingen ligner
den uhyre Sten paa Højen og denne Sten ser atter
saa mægtig ud, at den synes som et Sødyr at have
kravlet derop. Men sjælden Kraft er herved Indtrykket
af den høje Alderdom givet. Den Gamle syntes den
ældste Mand, der nogensinde havde levet. Var vi i
Tyskland eller paa Romantikens Grund, vilde vi ikke
forbavses ved at erfare, at vi her havde Jerusalems
Skomager for os. Men vi er i England, og vi føres af
Wordsworth. Det viser sig da, at den gamle Mand er et
i høj Grad almindeligt menneskeligt Væsen, Iglesamler
af Livsstilling, en Livsstilling, der passer sig for
gamle og svage Folk i en vandrig Egn. Den gamle Mands
fortrøstningsfulde, gudhengivne Tale, hans Sindsro
selv i den yderste Ensomhed og Fattigdom beroliger
den unge Digter i hans Frygt for Fremtiden, og han
beslutter, saa tit en lignende Frygt skulde rejse sig
i hans Sind, at mindes den gamle Iglesamler. «Dette er
ingen Odeflugt», som Ewald etsteds siger, men det er
et godt Mønster paa Wordsworth’s Evne til at give det
mest hverdags, mest naturtro Stof et vist fantastisk
og storstilet Præg ved Behandlingsmaaden.
Denne Stræben har i ikke faa af Wordsworth’s Digte
kari-keret sig selv, overalt nemlig, hvor hos
ham en mystisk-gudelig eller rædselsfuld Virkning
foraarsages af en eller anden simpelthen uhyggelig
eller forunderlig Begivenhed, der udrustes med det
saakaldt Overnaturliges Virkekraft. Det er højst
barnagtigt, naar i Digtet The Thorn en Fortæller
(hvis Stand eller Vilkaar ikke angives, men om
hvilken Wordsworth selv til Coleridge sagde, at
han havde tænkt sig ham som en gammel pensioneret
og fuldstændigt forvrøvlet Skibskaptejn) med en
overspændt Rædsel, som gjaldt det en Spøgelsehistorie,
fortæller om en stakkels afsindig Pige, der om Natten,
klædt i en højrød Kjole, sidder og jamrer sig under
en Tjørn. Og rent parodisk bliver denne Retning
i Wordsworth’s med saa store Fordringer Publikum
forelagte Peter Bell, der uden Shelley’s Satire af
samme Navn visselig vilde være fuldstændig glemt; her
er det nemlig en raa og grusom Karls Forfærdelse over
den overnaturlige Standhaftighed, hvormed et stakkels
Æsel taaler de grueligste Prygl hellere end at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
