Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landliv og Skildringer fra Landet
323
ville flytte sig af Stedet, der i Forening med
en af Mørket ophidset Fantasi frembringer Karlens
Omvendelse. Æslets Udholdenhed havde, som det viser
sig,’ sin Aarsag i, at dets Herre var falden i Vandet
paa det Sted, hvor det stod; det vilde henlede
Opmærksomheden herpaa. Æslets sædelige Storhed
staar da her i en glimrende Modsætning til Mandens
Æselagtighed, og Wordsworth, som manglede al komisk
Sans, forsømmer ikke at fremhæve denne Modsætning.
Og dette er ingen Tilfældighed, men et
Karaktertræk. Den nye Skole følte med sit Had til
det Blændende og sin Kærlighed til det Simple
og Jævne en virkelig Tiltrækning til Æslerne,
disse stædige, taalmodige og særligt miskendte
Naturfrembringelser, som stedse overstraaledes
af mindre nøjsomme Dyr. Coleridge lod sig endog i
sit bekendte Digt Til et ungt Æsel, da dets Moder
blev tøjret i Nærheden af det henrive til det varme
Udbrud: «Jeg hilser dig som min Broder**) og til det
dyrevenlige Ønske i et ligeligere og bedre ordnet
Samfund at kunne skænke Æslet en fredelig Græsgang -
da skulde dets glade Brægen klinge skønnere i hans
Øren end den sødeste Musik. Det kan ikke undre, at
Spottefuglen Byron straks fik fat i hin Broderhilsen
og gjorde sig lystig over den i sin første Satire:
Engelske Digtere og skotske Anmeldere. Coleridge var
denne yderligtgaaende Naturalisme dog ikke i Kødet
skaaren; han var selv den første til at holde sig op
over sine Udskejelser. Wordsworth derimod, som var
anlagt til Følgestrenghed og tilmed stridbar af Hu,
førte som Digter den rent literære Naturalisme ud i
dens sidste og yderste Følgeslutninger.
Han valgte sig næsten gennemgaaende Æmner af
Landboernes og særligt af de lavere Folkeklassers Liv,
og det ikke som det forrige Aarhundredes Franskmænd
for selv dannet-sleben at nyde det Uslebne som
Modsætning og med en Følelse af Overlegenhed, men
fordi han mente, at Hjertets vigtigste Lidenskaber
hos disse Klasser fandt en bedre Jordbund og naaede
større Modenhed end hos de Dannede og fordi de,
som underkastede en ringere Tvang, talte et jævnere
Sprog. Han mente, at Menneskehjertets Grundfølelser
hos Landboeren fremtraadte mere enkelte
*) Innocent fool! thou poor despised forlorn! I hail
thee brother.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
