Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landliv og Skildringer fra Landet
327
I Stolte, som i Lykkens Overmod
paa Eders Evner, Magt og Kundskab pukker!
Han falder ej til Byrde. I Naturen
det er en Lov, at ingen Skabning, ikke
engang den som er ringest eller lavest,
end ej den skyldigste, kan leve Livet
og ikke volde noget Godt - der er
et Aandedræt og Pulsslag af det Gode,
en Livs- og Sjælskraft, uadskilligt
forenet med hver enkelt Væreform.
Hvor end den gamle Tigger viser sig fremtvinger Skik
og Brug med stille Nøden Kærlighedsgerninger, og
Vanen gor, at det, som er fornuftigt, sker, og Vanen
bereder Efterglæden, Sindet ynder. Saa fores Sjælen
da ved denne søde Fornemmelse af Fryd umærkeligt og
tvanglost til at blive god og kærlig.
Den rige Mand, som sidder i sin Dor
og Pæren lig, der hænger over ham,
trives i Sol, den kraftige og unge,
den lykkelige, tankeløse, alle
de mange, som har Ly og Læ og blomstrer
blandt Væksterne af deres egen Art,
de alle ser i ham Paaminderen,
der taus paatvinger deres Sind en flygtig
men eftervirksom Selvlykønskningstanke.
Man maa tilstaa, at er dette end en Præken, saa
er det dog en Præken i bedste Form. Der laa jo
nemlig i denne samme Naturalisme, der i sin senere
Udvikling følgerigtigt udviklede sig til rent
menneskelig Dannelse og Oprør mod det Vedtagne
fra først af et Hang til Formanen og evangelisk
Gude-lighed. Den opsøgte de simple af Hjertet, de
Fattige, de i Verdens Øjne Ringe - det var stemmende
med Evangeliets Sædelære. Den vragede en forfinet
Civilisation og vendte den Ryggen for til sine Helte
at kaare Fiskere og Bønder - den fulgte forsaavidt
Evangeliets Forbillede. Og saaledes forenedes
hos Wordsworth ganske følgestrengt Naturdyrkelsen
med det i England saa højligt yndede formanende og
protestantisk-forkyndende Element. Man vrage heller
ikke helt hans moralske Læredigte. Der er mange Gange
en egen Storhed i Maaden, hvorpaa den simple Lære er
udtrykt. Sand Højhed fattes ikke de Ord, hvormed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
