Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landliv og Skildringer fra Landet
329
Digtninge (som Ruth, Michael, the brothers) ikke
udtrykkeligt Bønder eller Landboer, men mangen Gang
har han i Kraft af sin naturalistiske Lidenskab og
sit dermed beslægtede Hang til at formane og forbedre
gennem Forherligelse af de laveste Samfundsklasser
knyttet Navnet paa en eller anden uanselig eller
ringe Livsstilling til Evner og Egenskaber, som det er
lidet sandsynligt at finde forbundne med den. Det er
et Paradoks, som Wordsworth med en vis Forkærlighed
præker i sit Digt Udflugten, at der er store Digtere
skjulte i de laveste Stænder*); det tilfredsstiller
ogsaa hans evangeliske Tilbøjeligheder at tænke
sig Talentets Uafhængighed af Formue og gode ydre
Livsvilkaar. Lad være, det er uafhængigt deraf;
men vilde det dog ikke være urimeligt i et Digt
at give Poeten Skorstensfejerprofessionen og saa
i en nøjagtigt opfunden Levnedskildring forklare,
hvorledes det gik til, at han paa engang blev Digter,
Filosof og Fejer. Slige Særsyn kan kun den virkelige
Levnedsbeskrivelse retfærdiggøre, l Poesien virker en
saa vidt dreven Naturalisme stødende som altfor lidet
almen. Og hvad Forskel er der paa dette Tilfælde og
de mange, hvor Wordsworth lægger en Bissekræmmer. en
Iglesamler, en Bonde Tanker i Munden, som det maa
for-bause at høre udtalte af Saadanne Læber? For at
retfærdiggøre og tilfulde forklare sine Personer
nødes da Wordsworth til at indføre en Mængde
tilfældige underordnede Omstændigheder af den Art,
der er nødvendige til at begrunde Sandsynligheden
af en Kendsgerning i det virkelige Liv, men som
vi med Fornøjelse vilde skænke en Digter. Den
smaalige Hensyntagen til Sandsynligheden, den
smaalige Ængstelighed i Begrundelsen er i høj Grad
trættende hos Wordsworth, især i de lange Overgange
og Beskrivelser i Udflugten, hvilke Byron vittigt
har stemplet som et evindeligt: «Her gaar vi op og
her gaar vi ned, og her gaar vi rundt***).
*) O, mange Digtere har Naturen saat,
udrustet Mænd med Aandens bedste Gaver,
guddommelige Evner, Seerblik,
der kun har manglet Færdighed til Verset . . .
The Excursion I. The wanderer.
**) Or Wordsworth with his eternal: Here we go up,
up, and up, and liere we go down, down, and here ro
und about, round about! Look at the nerveless laxity
of the Excursion. What interminable prosing!
Byron.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
