Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VI. Landliv og Skildringer fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landliv og Skildringer fra Landet
331
Jeg greb min Hat og tog den paa, spaserte ud i Varmen,
og mødte saa en anden Mand med Hatten under Armen.
Dette er ikke Poesi, sagde man. Indrømmet, svarede
Wordsworth, men det er heller ikke som Prosa hverken
fængslende i sig selv eller ledende til noget, der
fængsler, og er derfor ude af Stand til at sætte
Følelser og Tanker i Bevægelse: «Hvorfor bevise,
at en Abe ikke er nogen Newton, naar den ikke engang
er noget Menneske?» Og mod den almindelige Mening,
som han betegner omtrent med de Ord, at en Forfatter
ved at skrive paa Vers overtager en Art Forpligtelse
til at imødekomme visse aandelige Vaner, give visse
Klasser af Ideer Plads i sin Bog og omhyggeligt
udelukke andre, stiller han saa hin Overbevisning om
den gode Poesis og den gode Prosas Ensartethed, der,
grundet paa Lede ved den poetiske Affektation, førte
ham til i sin digteriske Frembringen snart stærkt at
selvbegrænse, snart rent at udflade sin i saa mange
Maader mønsterværdige og mesterlige Stil.
Til den Forherligelse af Landalmuens Sprog, fra
hvilken Wordsworth gaar ud, og som ’ikke er uden
Lighed med den Dyrkelse af Almuesproget, der i Danmark
er udgaaet fra Grundtvig, i Norge fra Maalstræverne,
er først og fremmest at svare, at en Bondes Sprog,
renset, som Digteren kræver, for Provins-Udtryk og
tildannet efter Grammatikens Regler ikke vil være
forskellig fra enhver anden forstandig Mands, kun at
Bondens Begreber er færre og mindre klare. Dernæst
vil han paa Grand af sin ringere Udvikling kun dvæle
ved enkeltstaaende Kendsgerninger, hentede fra hans
snevre Erfaring eller overleverede Tro, medens den
Udviklede ser Tingenes Sammenhæng og søger almindelige
Love. Wordsworth mener, at Sprogets bedste Del afledes
af de Genstande, der omgiver Bonden og sysselsætter
ham. Men de Forestillinger der drejer sig om Føde,
Ly, Sikkerhed, Velvære er jo ikke Sprogets bedste
Del. Det nytter heller ikke med Wordsworth af dette
Sprog kun at fordre en vis Grad af Lidenskabelighed
for at stemple det med Ærestitlen poetisk; thi
Lidenskaben skaber ingen nye Tanker og intet nyt
Ordforraad, den sætter kun det Indhold, som haves,
i forøget Virksomhed, og den formaar ingenlunde at
gøre Talesproget til Poesi, da den neppe nok formaar
at gøre det til Prosa.
G. Brandes: Samlede Skrifter. V.
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
