Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VII. Naturalistisk Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Naturalismen i
England
at hans Venskab med en anden engelsk Romantiker, hans
varme Beundrer Charles Lamb, skriver sig. 1791-93
studerede han i Cambridge uden Udsigter og uden
Hjælpemidler, hvorpaa han i et Anfald af Fortvivlelse,
foranlediget enten ved Gæld eller ved ulykkelig
Kærlighed, pludseligt forlod Universitetsstaden og
under Navneskjulet Silas Titus Cumberback lod sig
indskrive i det 15de lette Dragonregiraent*). Det
synes paa ingen Maade at have været Ærgerrighed, der
bragte ham, som nogle Aar tidligere Johannes Ewald,
til at forsøge sin Lykke som Soldat, men udelukkende
Mangel paa Erhverv. Han blev da ogsaa kun i fire
Maaneder Dragon. Thi da han en Dag paa Væggen under
sin Saddel havde skrevet dette latinske Klageraab:
Eheu quam infortuni miserrimum est fuisse
felicem! (Ak, hvor skrækkeligt er det i Ulykken,
at have været lykkelig!)
og da hans Kaptejn ved denne Lejlighed opdagede
hans Dannelsestrin, gjorde denne hos hans Familie
de nødvendige Skridt for at han kunde vende tilbage
til Cambridge. Herefter falder det korte Tidsrum,
i hvilket han optraadte som Rettroenheden bekæmpende
Demokrat; ifølge denne Optræden nødtes han til at
slaa sig enhver Tanke om Universitetsbefordring af
Hovedet. Allerede nævnt er hans og Southeys fælles
Forherligelse af Robespierre (første Akt af denne
Oprørsmands Fald var skrevet af Coleridge, anden og
tredje af Southey), ligeledes er Vennernes vilde
Kommunist- og Nybyggerplaner berørte. Medlemmer
af det lille Udvandrerselskab, de stiftede, var
kun Coleridge, Southey, en ung Kvæker ved Navn
Lovell og en Yngling ved Navn George Burnet, der
var Skolekammerat af Southey. Men Guden Hymen havde
valgt det Aar 1795 til at bringe disse samfundstruende
Planer til at strande. Coleridge var rejst til Bristol
for at holde offenlige Foredrag og udfoldede der al
den Veltalenhed, der hos ham, omtrent som hos den
ligeledes mundlig saa bedaarende Welhaven, synes at
have suget Kræfterne fra hans poetiske Værker. En ung
Dame der i Byen vandt hans Hjerte, og endnu samme Aar
blev Coleridge viet til Sara Fricker, medens hendes
*) being at a loss, when suddenly asked my name,
I answered Cumberback and verily my habits were so
little equestrian, that my horse, I doubt not. was
of that opinion . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
