- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
341

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VII. Naturalistisk Romantik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Naturalistisk Romantik
341

Fortræffeligste kunde se Skyggesiderne ved en Digtning
som hans berømte Ballade. Den nationale Grundegenskab,
Lunet, stiller ham i denne Henseende mærkværdigt
aandsfrit. Man høre, hvad han selv har meddelt om sin
Selvkritik. En poetisk Dilettant udtrykte til en af
hans Venner det Ønske at blive indført hos Digteren,
men betænkte sig, da der øjeblikkelig gaves ham Adgang
dertil, af den Aarsag, at han «maatte tilstaa, at han
var Forfatter til et forbistret strengt Epigram over
Den gamle Sømand, hvilket han vidste havde foraarsaget
Goleridge stor Ærgrelse ». Digteren forsikrede sin
Ven, at hvis Epigrammet var godt, vilde det kun forøge
hans Lyst til at gøre Bekendtskab med Forfatteren,
og udbad sig det forelæst. Og da viste det sig
til hans ligesaa store Overraskelse som Morskab at
være et Par Spotterier, som han selv havde skrevet
og indrykket i Morning Post. Føjer man nu hertil,
at Goleridge selv skrev tre Sonetter for, som han
siger, at gøre Nar af den nye Retnings kunstlede
Simpelhed og klynkende Selvsyge, Sonetter, hvis
svulstige Talemaader udelukkende var tagne af hans
egne Digte, saa lader det sig ikke nægte, at han med
en sjælden Aandsoverlegenhed har stræbt at holde sig
fri for hin Fortabthed og Hildethed i Læremeninger,
som var den tyske Romantiks svageste Side.

Alligevel var det fra Tyskland, at hans Aand fik
sin kraftigste og væsenligste Næring. Han var
den første Englænder, der trængte ind i den tyske
Literaturs af Fremmede endnu ube-traadte Skove, og
det omtrent samtidigt med at P’ru de Stael brød de
romanske Folkeslag Vejen derind. Faa samme Tid som
han frembringer sine nysnævnte berømteste Digte,
begynder han at studere Tysk, og Schiller og Kant
tiltrækker ham først. I 1798 foretager han saa med
Wordsworth en literær Opdagelsesrejse til Tyskland. I
Hamborg opsøger de to unge Mænd Patriarken Klopstock,
der roste Burger, men ellers talte koldt og ilde
om den yngre Skole i Literaturen, og netop om
Coleridge’s Guder, om Kant og om Schiller, hvis
Røvere han erklærede ikke at kunne læse, men som
til Gengæld underholdt dem desmere om Messiaden
og sin Harme over de slette engelske Oversættelser
af dette Digt. Coleridge gav sig i Tyskland til at
studere Gotisk, læste Mestersangerne og Hans Sachs,
og udgav ved sin Hjemkomst Schillers Wallenstein, som
Benjamin Constant ikke længe efter skulde bearbejde
for den franske Scene. Saa er det, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free