Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VII. Naturalistisk Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturalistisk Romantik
343
monier er ikke blot fine og iørefaldende som Shelleys,
men kontrapunktisk sammensatte og rige, af en egen
tung og vægtig Sødme; hver Linje har en Honningdraabes
Smag og Vægt. I Digte som Love eller som Lewti,
sikkert de sødeste af hans Poesier, i en østerlandsk
Fantasi som Kubla Khan, der udsprang af en Drøm,
hører man Coleridge’s Nattergalerøst fløjte og lokke,
hvisle og synge med alle den ypperste Sangfuglstemmes
vekslende Tonefald.
Shelley er, som Swinburne slaaende har sagt, naar
han med Hensyn til Sprogets Harmonier sammenlignes
med Goleridge, hvad en Lærke er i Sammenligning
med en Nattergal. Men Coleridge’s Poesi er ligesaa
uplastisk som den er melodiøs og ligesaa lidenskabsløs
som vellydsmættet. Den er rent romantisk-fantastisk,
det vil sige, at den hverken fremstiller et energisk
levet personligt Sjæleliv eller genfremstiller
Iagttagelser fra den omgivende Verden. Det er i den
sidste Henseende interessant, at Colerige’s store
Rejse til Syden blev aldeles uden Frugt for hans
Digtning: det eneste, han hjembragte fra den, Hymnen
Før Solopgang i Chamounidalen, hvor han aldrig satte
sin Fod, er omskrevet efter den i dansk Literatur
velbekendte Digterinde Friederike Brun’s Beskrivelse
af Dalen. Hans historiske Sans var ligesaa ringe som
hans Lokalsans. Han siger selv: «Den kære Sir Walter
Scott og jeg var nødvendigt men samdrægtigt modsatte
deri, at enhver gammel Ruin, Høj, Flod eller Træbul
i hans Sind fremkaldte en Hærskare af historiske og
biografiske Ideforbindelser . . . hvorimod jeg tror,
at jeg endog kunde gaa over Sletten ved Marathon uden
at føle mere Interesse for den end for enhver lignende
Slette . . . Charles Lamb har skrevet et Essay om en
Mand, der levede i Fortiden - jeg har tænkt paa at
tilføje et om en Mand, der overhovedet ikke levede
i Tiden, men udenfor den eller jævnsides med den».*)
Hans Poesi er derfor i Ordets bogstavelige Forstand
Drømmebilleder; det af hans Digte, som de bedste
Kendere sætter højest, komponerede han i Søvne under
en Drøm.
Hans eget Liv var saa viljeløst og planløst som
en Drøm-mendes. Af Naturen lidt dorsk blev han med
Aarene mere og mere tilbøjelig til Opsættelse, og
hans Opsættelsessyge (Englændernes procrastinatiori)
optaarnede paa hans Vej stedse flere Van-
.) Specimens of the table talk of the late
Sam. T. Coleridge vol. II, 225.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
