- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
345

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VII. Naturalistisk Romantik - VIII. Soskolens Frihedsbegreb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Naturalistisk Romantik
345

Historie var kommen til Udbrud, og opreves, da hverken
nogen Anden eller de selv gjorde Noget for at bevare
deres Liv, længe før Tiden i lidenskabelige Kampe
for saa at bortrives af en tidlig Død. Den personlige
Undersøgelse og den personlige Frihed var for dem et
lige saa dyrebart Klenodie som den anglikanske Kirke
(Charch o f England) var det for ham.

VIII

Vistnok er det langtfra, at Coleridge og SøSKolens
øvrige Medlemmer skulde have kaldt sig Andet end varme
Venner af Frihed; den Tid var forbi, da de Reaktionære
kaldte sig anderledes: Coleridge har skrevet et af
sine smukkeste Digte, Oden France som en Hymne til
Friheden og kræver her Skyer, Bølger og Skove til
Vidne paa, at han altid har elsket den, og Wordsworth,
der udtrykkeligt har tilegnet den to store Grupper
af sine Digte, betragter sig endog som dens givne
Talsmand. Efter en flygtig Læsning kunde man antage
disse Digtere for fuldt saa frihedselskende som Moore
eller Shelley eller Byron. Men selve Ordet Frihed
betyder i hines Mund noget Andet end i disses. Man
maa for at forstaa det undersøge og opløse det med
de to simple Spørgsmaal: Frihed - for hvad? Frihed -
til hvad?

Frihed er disse konservative Digtere et bestemt
endeligt Gode, som England har og som Europa
mangler, Retten for et Land til at styre sig selv
uden Enevoldshersker af en fremmed Stamme. Det
Land, der har denne Forret, er frit. Ved Frihed
forstaas altsaa i denne Lejr Frihed for fremmed
politisk Tvangs-herredømme; om Frihed til Noget
er saa at sige i den ikke Tale. Man kaste et
Blik henover Wordsworth’s Frihedssonetter og se,
hvad det er han besynger. Det er de europæiske
Folkeslags Kamp mod Napoleon, der betegnes som en
Art Antikristen. («Djævlen paa sin Flamrnetrone>
kalder Scott ham.)

Digteren sørger ved Spaniens, ved Schweiz’s, ved
Venedigs, ved Tyrols Erobring af de Franske. Han
besynger den tapre Hofer, den brave Schill, den
forvovne Toussaint L’ouverture, der har vovet at byde
Voldsmændene Spidsen, og ikke mindre Gustav den 4de
Adolf af Sverig, der med romantiskridderlig Evneløshed
havde tilkastet Napoleon Handsken og forkyndt sit
Sværmeri for Bourbon’ernes Tilbageførelse. Kort efter
skulde jo ogsaa Victor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free