Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VIII. Soskolens Frihedsbegreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Naturalismen
i England
Hugo og Lamartine som det nedarvede Kongedømmes Mænd
besynge ham og hans Søn Prins Gustav af Vasa. Fra
Napoleon gaar Hadet og Afskyen over paa Frankrig. I en
af Sonetterne (Inland within a hollow vale I stood)
fortæller Wordsworth, hvorledes Kanalen mellem
England og Frankrig et Øjeblik havde forekommet
ham smal som en Indsø og Angest grebet ham for at
England kunde være landfast med hint fortabte Land;
da styrker den Tanke ham atter, hvor stor den engelske
Folkesjæl er, og hvor ringe den franske. I en anden
Sonet glæder han sig ved Tanken om hvor betydelige
Mænd og betydningsfulde Bøger England har frembragt,
og studser ved at Frankrig i Modsætning hertil ikke
har frembragt «et eneste betydeligt Bind, ikke en
eneste Mesteraand . . . men har lige stor Mangel paa
Bøger og paa Mænd.»
Derfor vender han da atter og atter tilbage til
England; hans Sonetter er én lang Kærlighedserklæring
til dette Land, for hvilket han føler «som en Elsker
og et Barn», dette Land, som er det eneste, paa
hvilket nu «alle Jordens Forhaabninger hviler. *)
Han følger i sine Digte sit Land under dets Kampe,
han lov-synger sorn Southey enhver af dets Sejre,
og hans Friheds-sonetter udmunder derfor ogsaa
højst betegnende i den store pompøse Taksigelsesode
for Slaget ved Waterloo. Vi spørger os nutildags,
hvad det var for en Art Frihed, Waterloo bragte;
men vi forstaar fuldt vel, at den Gruppe af Digtere,
hvis Helte var selve Nationalheltene Pitt, Nelson og
Wellington, hvis Lovsange altsaa gjaldt den engelske
Forfatning i dens Egenskab af at være Friheden selv
og England som Mønsteret for alle Stater, vandt
en Yndest hos Folkets store Flertal, som det endnu
den Dag idag ikke er lykkedes deres store poetiske
Modstandere at naa op til. For hine var Folket et
Ideal, som det var, disse stræbte at tvinge deres Folk
til at rette Blikket mod et ikke naaet, ja end ikke
erkendt Ideal; hine smigrede Folket og lønnedes med
Laurbær; disse opdrog og tugtede Folket og stødtes
ud af dets Skød. Medens Æresposten som Hofdigter
(Poeta lanreatiis) tilbødes Scott og beklædtes saavel
af Southey som af Wordsworth, har det engelske Folk
endnu den Dag idag ikke aflagt et eneste
*) Sonnets dedicated to Liberty, I, XVII og XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
