Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VIII. Soskolens Frihedsbegreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soskolens Frihedsbegreb
347
offenligt Vidnesbyrd om hvad det skylder Shelley
og Byron.*) Aarsagen er den, at deres Frihedsbegreb
var saa vidt forskelligt fra Soskolens. For dem var
Frihedsideen ikke virkeliggjort i et Land eller i en
Forfatning, forelaa overhovedet ikke som en færdig
Ting, for dem var Kampen for Frihed ikke heller
virkeliggjort i en dybt egenkærlig Krig mod en
revolutionær Erobrer. De følte det dybt, hvor stor
en Ufrihed, politisk saavel som aandelig, i Kirken
saavel som i Samfundet, der kunde trives under en
saakaldt fri Forfatning. Lidet oplagte til Lovsange
over hvor herligt vidt Menneskeheden og særligt deres
Landsmænd var komne, følte de under det saakaldte
Frihedsstyre et dybt og brændende Frihedssavn, Savn
af Frihed til altfor Meget - til at tænke uden Hensyn
til Troessætninger og til at skrive uden at krumme Ryg
for en offenlig Mening, til at handle som det stemmede
med deres inderste Væsen uden at underkastes Opsyn af
dem, der fordi de selv ingen Personlighed besad, var
de mest højrøstede og ubarmhjertige Dommere over de
Karakterfejl, der var knyttede til Selvstændighed,
Originalitet og Geni. De saa, at den herskende
Kaste under «Friheden» hyklede og løj, udsugede
og plyndrede, tøjlede og tvang, bastede og bandt,
fuldt saa galt som den enkelte Selvhersker gjorde det
med sin Enevoldsmagt, og uden som han at have den
store Aands Myndighed og Geniets Undskyldning. For
Søskolens Digtere var Tvangen ikke Tvang, saasnart
deri var engelsk, Voldsmagt ikke Voldsmagt, saasnart
den var konstitutionelt monarkisk, Lysfjendskabet ikke
Lysfjendskab, saasnart det udgik fra en protestantisk
Kirke. De radikale Digtere kaldte Tvangen for Tvang,
selv naar den svang Englands egen Fane over sit Hoved
og mødte med den engelske Kokarde til iPolitiskilt;
de udstrakte hines Uvilje mod uindskrænkede Konger
til Kongerne overhovedet; de ønskede ikke blot
Jorden befriet fra katolske Præsters Herredømme,
men overhovedet fra Præsteformynderskab. Da de saa
Digterne af den modsatte Skole, der i Ungdommens Hede
var gaaede fuldt saa vidt som de selv, give sig til at
forherlige Englands Toryregering med en Renegatgruppes
hele Iver, da kunde de ikke betragte dem som andet end
som Frihedsfjender. Derfor sørger Shelley i sin Sonet
*) Først i disse Dage (1875) har Disraeli som Formand
for Byron Memorial Committee stillet sig i Spidsen
for Indsamlingen til en Statue af Digteren, som skal
rejses paa en af Londons Pladser.
G. Brandes: Samlede Skrifter. V.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
