- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
352

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - IX. Soskolens østerlandske Romantik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352 Naturalismen
i England

Naturen er lutter Godhed, lutter Kærlighed, lutter
Skønhed. I de grønne Skoves rolige Skygge er der
ingen Last, der bringer Harmens Rødme til at stige
op i Kinden, der er ingen Elendighed, ingen ulykkelig
Moder, som bleg og forhungret hænger over sine sultne
Børn med et saadant Blik, saa mat, saa jammerfødt,
at det en Dag med fordømmende Veltalenhed vil anklage
de Mægtige paa Jorden! . . .*)

Den opmærksomme Læser vil alene i dette lille
Deklama-tionsnummer kunne spore ikke blot Efterklangen
af den revolutionære Lidenskab hinsides Kanalen,
der her er omsat i engelsk Naturdyrkelse, men ogsaa
den unge Digters Mangel paa Evne til at give sit
Æmne en virkelig Tids- og Stedsfarve. Frankrig
og Middelalderen er ham, hvad senere Østerland og
Sagnverdenen skulde blive ham, et Kostyme, hvorunder
han lader sine engelske og protestantiske Ideer
spille. Der udfordredes dog imidlertid et vist Mod til
paa hin Tid, da Nationalhadet mod Frankrig var saa
levende, at forherlige Fjendens nationale Heltinde,
og Digtet er trods dets Tørhed saavel i Følelse som
i Farve et Værk, som gør en ung Digter Ære; men den
Aand, der her bar hans Evner oppe, skulde hurtigt
forsvinde af hans Poesi.

Jo mere Ungdommens uegennyttige Begejstring for
Menneskehedens store Opgaver og Drømme ebbede i hans
Sjæl, des mere følte han Trangen til at at bøde paa
denne Tørke ved at befrugte den med en Strøm af rent
udvortes Romantik. Han var efterhaanden naaet til
et vist Herredømme over Sprogets Midler, formaaede
at skrive løst byggede men velklingende og i al
deres Ubtstemthed og Enstonighed ret stemningsfulde
Strofer. I denne bløde og smidige Form udrystede
han saa Arabiens Overtro og Østerlandenes mest
fantastiske Drømme, og af Blandingen fremgik hans
to Hovedværker Kehamas Forbandelse og Thalaba,
Ødelæggeren. Retningen mod Østerland er en fælles
romantisk, den findes samtidigt hos Oehlenschlager,
og da Bevægelsen senere naaer Frankrig, hos Victor
Hugo (Aly og Gnlhyndi - Les Orientales). Men hvad der
særligt maatte lokke engelske Digtere til Østen var
det farveløse protestantiske Liv i Hjemmet med dets
strenge og kolde Velanstændighed. Dog der udfordredes
en Irlænder, Thomas Moore, en Kolorist med keltisk
Blod i sine Aarer til om saa blot tilnærmelsesvis
at forstaa et Folk og en Sagnverden som det gamle
Persiens og til i det engelske Sprog at genfremstille
Østens

Southey: Joan o f Arc, Book III

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free