Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - X. Den historiske og folkebeskrivende Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Naturalismen i
England
ling af gammelskotske Digte og Brudstykker, ja hvad
mere mærkeligt er, han samlede paa gamle Digte som
andre Børn paa Mønter eller Segl og havde, ti Aar
gammel, flere Bind fulde. Hele sit Liv igennem vedblev
han ogsaa at være en Balladejæger. Hans Sans var
ligesaa tidligt opladt for Naturomgivelserne som for
Poesien. Han standsede og dvælede ved enhver Ruin,
ethvert Mindesmærke, ja ved enhver gammel Sten;
men han betragtede ikke Naturen med Wordsworth’s
ejendommelige Inderlighed for dens egen Skyld blot
som Natur; den havde for ham en overvejende historisk
og poetisk Interesse. En Gruppe gamle sammenvoksede
Træer kunde ikke i og for sig vække den Andagt i hans
Sind som i Wordsworth’s; men dersom det hed sig:
Under dette Træ har Karl den Anden hvilet - eller:
Til dette Træ knvtter
«/
sig Erindringen om Mary Stuart - da skar han Grene
af Træet til Minde om sit Besøg paa Stedet og glemte
det aldrig.
Femten Aar gammel lærte han de maleriske skotske
Højlande at kende, der skulde faa saa stor en
Betydning for hans Poesi ved at forsyne hans
digteriske Skikkelser med et nyt, Europa ubekendt,
Sceneri. Fra det Øjeblik af, da han var bleven sig
bevidst som Digter, studerede han Naturen, aldeles som
en Maler optager Studier. Vilde han beskrive en Eng,
rejste han for den Sags Skyld derhen, optegnede paa
det Nøjeste Bjergenes Udseende, Skovenes Beliggenhed
og Form, selv Skyernes Art og Omrids i det givne
Øjeblik, ja ofte de enkelte Blomster og Buske, der
stod paa Vejen eller ved Indgangen til en Hule. Det
poetiske Blik paa Naturen, han havde tilfælles med
Romantikerne i Tyskland og Danmark, udelukkede ikke
den kraftigste og nøjagtigste Virkelighedstroskab i
Skildringen. Medens »Oehlenschlager længe kunde hjælpe
sig med «Kærminder* og Roser, kendte Scott hver Høj,
hver Dal, hver Bæk, hver Klippe, hver Sten, hver Sti,
og den hele skotske Flora*).
Endnu var Scotts Digterkald dog ikke blevet ham klart,
han uddannede sig til en flittig og stadig Jurist,
der skrev sine Akter med den prydelige Juristhaand
og de juridiske Snirkler, hvormed han senere skulde
bringe saa mange poetiske Værker paa Papiret. Trods
sin Vanførhed besad han et sundt, smidigt og kraftigt
Legeme og var saa øvet i legemlige Idrætter, at han
*) Se Marmion Canto IV, Str. XXIII, hvor han
selv bruger disse Udtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
