Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - X. Den historiske og folkebeskrivende Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske og folkebeskrivende Naturalisme
363
ligesom at bøde paa hans Landsmænds ringe Tal og
Betydning i Samtiden ved at skildre deres Fortidsliv
og deres historiske Bedrifter!
Hvad der udmærkede den skotske Nationalfølelse var da
først dens Præg af Fællesskabsfølelse: Provinsnationen
var mere sammengroet, rummede ikke saa skarpe
personlige Modsætninger som Hovednationen. Scott har
mange Steder skildret denne kraftige Slægtskabsfølelse
hos sine Landsmænd, ingensteds skønnere end i tredje
Del af Fængslet i Ed.inbu.rgh, hvor denne sunde og
smukke Følelse giver den stakkels Bondepige Frejdighed
til at henvende sig om Hjælp til Hertugen af Argyle
ganske som til en Paarørende. Men den skotske
Nationalfølelse havde endnu et andet Grundtræk,
nemlig det, at den gjaldt en provinsagtig Særstat, og
som saadan var en nedarvet Vedtægt og derfor i Slægt
med alle gamle Overleveringer. Heraf hos Scott den
overdrevne Ærefrygt for Kongemagten, dens Sindbilleder
og dens Tilbehør. Da han var Medlem af Udvalget for
Undersøgelsen angaaende de gamle skotske Kronregalier,
satte Fundet af disse ham i en saa levende og andægtig
Bevægelse, at han, da en af Embedsmændene vilde prøve
Diademet paa en ung Dames Hoved, ikke kunde lade være
at skrige: Nej, for Guds Skyld nej!
Den første store Følelse af at tilhøre en Særstat
med Sær-aand drog fremdeles en Hærskare af nye
Særfølelser med sig. Paa samme Tid som ikke ret mange
Folk havde Skotternes Sammenhold, havde endnu færre
deres Splittethed i Partier og Lejre. Den Enkeltes
Følelse af den Pligt at gaa op i et Fælles-væsen
begyndte ikke først ved Staten, men ved Stammen,
Clanen, ja Familien.
Derfor træffer vi da ogsaa hos Scott som Balladedigter
en særlig Forkærlighed for de Ballader, der behandler
Bedrifter, som Digterens Stammefrænder eller Forfædre
har udført. Og derfor har han i sin Egenskab af
Skotte den mest fremtrædende Familiefølelse. Han
var en mønsterværdig Søn og Ægtefælle, han var - som
hans Breve til den ældste Søn udviser - den kæiiigste
Fader; han var en god Opdrager af sine Børns Legeme
og Sjæl, der nærmest kun stillede den gammelpersiske
Fordring til dem, at de skulde sidde godt til Hest og
tale Sandhed; men selv i disse Følelser var han ingen
ret moderne Aand. I hans Privatliv som i hans Poesi
gik Slægten for ham forud for Enkeltmennesket. Han
havde en Broder, Daniel Scott, som forfaldt,
G. Brandes: Samlede Skrifter. V.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
