- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
367

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - X. Den historiske og folkebeskrivende Naturalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den historiske og folkebeskrivende Naturalisme
367

ramte i aaben Kamp, ubøjelige i Døden, ugudelige
indtil Livets sidste Øjeblik.

Men hermed er Ligheden ude; den er netop stor
nok til at gøre Byrons Ejendommelighed klar. For
Scott er Marmions Personlighed ikke Hovedsagen, han
benytter den kun til om den at gruppere Skikkelser
og Situationer af sit Fædrelands Fortid; han behøver
Heltens Laster for at faa sin simple Handling i Gang;
men de sysselsætter ham ikke i og for sig og han
fremstiller dem fuldkomment upersonligt. Naar Byron
derimod skitserer sine første forbryderiske Helte, da
vil han fremfor Alt vække Interesse for dem. Allerede
deres Aasyn fremkalder Opmærksomhed og Deltagelse hos
Enhver, der ser dem. og bibringer Forestillingen om
Stolthed, Skyld, Had og Trods; de slaar intet Øjeblik
i deres Liv som Marmion Øjnene ned for en Anklager;
de lever som hin Sagnets Skorpion: trindt om Flammer
og forinden Selvtilintetgørelse. Uden at finde Trøst
i Himlen eller paa Jorden trækker deres Hjerte sig
sammen i Stolthed og i Kval, indtil det ophører at
banke. Var Marmion end en haardhjertet og selvkærlig
Ridder, saa er hans sidste Tanke og sidste Ord dog
«England»; han er knyttet til et større Hele end sit
egenkærlige Liv. Anderledes Byrons tidligste Helte:
de lever fuldstændigt i deres eget Indre, der udgør
ligesom en helt tillukket Verden for sig, og Digteren
har sørget for glimtvis at lade Læseverdenen ane
en lignende mørk og afsluttet Verden i hans egen
Sjæl. Hans Jeg skimtes bag det digtede; man føler
bag Værket et Hjerte, som har lidt, og som søger
en Lindring i halve Til-staaelser og dunkle Udbrud:
Fremstillingen er med ét Ord i aller fuldeste Forstand
personlig, og dermed er en Omvæltning i den engelske
Digtemaade indtraadt.

I Scotts rent episk formede Digt var det ikke
Hovedpersonen, men Begivenhederne, som især gjorde
Lykke, fremfor Alt Slag-malerierne i sidste Sang, der
af den begejstrede Kritik erklæredes for de bedste
siden Homer. Og var Digtet nu vel skikket til at
vække Beundring hos Scotts jævne Landsmænd, saa var
det ikke mindre egnet til at behage ved Hove. Byron
havde Ret, da han til Prinsregenten sagde, at Scott
ret forekom ham at være en Digter for Fyrster; de var
aldrig blevne skildrede mere glimrende end i Marmion
og Jomfruen fra Søen. Rimeligvis findes der endog i
Marmion ligefremme Hentydninger til Prinsregenten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free