Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - X. Den historiske og folkebeskrivende Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske og folkebeskrivende Naturalisme
371
Høje fyldes med Hundreder af bevæhnede Mænd; en
Haand-bevægelse - og de forsvinder atter; det er
Massevirkninger, og man føler, at Masserne, ikke
det enkelte Menneske, er Digteren Hovedsagen. Han
vilde først og fremmest med afstikkende tydelige
Træk fremstille sit Lands skønne Sæder: den Fremmede
modtages i Hytten uudspurgt, den ene Fjende deler af
Ridder-Høflighed sin Plaid med den anden, da denne
bliver træt - dernæst vil Digteren overraske sin Læser
ved uskyldige Effekt-midler, Forvandlingsoptrin og
deslige: den højlandske Fører, der ledsager Fitz-James
afslører sig pludseligt som den frygtede Glan-høvding
Rodrick Dhu, og Fitz-James sig selv tilsidst som
ingen Ringere end Kongen. Men hvor sund, hvor let,
hvor glad, hvor bredtstrømmende flyder ikke denne
Lovsang over Skotland og Skotter! Kongen behersker,
ærekær som en Konge hos Calderon, sin egen Lidenskab,
og Højlændere og Sletteboere, Mænd og Kvinder har
alle Hjertet paa rette Sted. Man nyder Indblikket i
en harmonisk Verden og man savner ikke Wordsworth^
straffende og formanende Sjælegranskning.
Vil man i Virkeligheden have et lærerigt
Modstykke til Jomfruen fra Søen, da læse man
Wordsworth’s paa en Ballade i Percy’s Samling
grundede Epos Den hvide Daa fra Rylstone,
der ligeledes begyndtes 1809,. og som er det
Digt, i hvilket Poeten fra Rydal Mount, der vel
følte sig ansporet til Kappestrid, kommer Scott’s
Omraade nærmest. Det vil neppe falde Nogen
ind at negte, at Følelsen er langt dybere
hos Wordsworth. Med sit Had til alle
blændende Dyder og glimrende Laster har
han valgt sig en Helt, der7 skønt lydig
Søn og modig Riddersmand, af Pligthensyn nægter at
følge sin Fader og sine Brødre, da de rejser
Oprørsfanen mod Dronning Elisabeth af England,
og som forstødt og miskendt uden at kunne dele sine
Slægtninges Fare maa opleve deres Nederlag
og forsmædelige Straf. Han har udrustet sin
Helt med Forsagelse, Fasthed, Hjertensgodhed
og en Nazarensk Religiøsitet, men her er
kun altfor meget af det forlorent Dybsindige,
det affekteret Halvovernaturlige, det Følsomme
og Salvelsesfulde. Scott saa paa Naturen og de
gamle Sæder med en Jægermands Øje, Wordsworth med
en Moralists. Wordsworth’s tungtlastede Fragtskib
bevægede sig langsomt, dvælede og drævede paa Vejen;
Scotts Digterbaad løb for fulde Sejl kun efterladende
lette Bobler i Læserens Fantasi, og, som der
i Digtets tredje Sang staar om Baaden - den løb
saa hurtigt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
