- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
377

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - X. Den historiske og folkebeskrivende Naturalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den historiske og folkebeskrivende Naturalisme
377

formaaede at forme sin poetiske Verden, ses bedst
ved denne mesterlige Roman. En Hr. Skene, der kom
hjem fra en Rejse i Tyskland, fortalte Scott en
hel Del om Jødernes Tilstand der, deres særegne
Dragter og Sæder, og den Haardhed, hvormed de
blev behandlede. Det var S.cott nok til derpaa at
bygge en saa farverig Skildring som den af Isaac og
Rebecca. Var han i sit private Liv højst indskrænket
med Hensyn til Spørgsmaalet om de fra Kirken afvigende
Troesbekenderes politiske Rettigheder, saa gør det
ham som Digter des større Ære, at han fordomsfrit
kunde gøre en Jødinde til Heltinden i sin Roman
og udruste hende med en saa uopnaaet ideal og dog
natursand Skønhed.

Aaret 1823 bragte Quentin Darward, i hvilken Scott
for første Gang betraadte fremmed Grund og som
forøgede hans engelske og amerikanske Navnkundighed
med en ligesaa stor i Frankrig, Tyskland og
Italien. Hr. Skenes Dagbøger fra Frankrig var Scott
nok til at give Digtet den beundringsværdige Farve,
det har.

Hans Navn var nu i Alles Munde og kendt selv af
de mest ulærde Folk blandt hans Landsmænd. Under
den forfærdelige Trængsel, der i London opstod ved
Kroningsfesten, var Walter Scotts Liv især paa Grund
af hans Halten udsat for Fare. Midt paa en Plads,
hvor der var draget et levende Hegn af skotske
Gardedragoner, tiltalte Scott en af Underofficererne
og bad om at maatte træde ind i det aabne Rum
bagved. Manden svarede kort, at han havde streng
Befaling, Sagen var umulig. I det Samme raabte en
af Digterens Ledsagere, der saa en ny Menneskeskare
komme: Sir Walter Scott, tag Dem i Agt! Neppe hørte
Dragonen dette Navn, før han raabte: Hvad? Sir
Walter Scott! Han gaar overalt frit igennem! og
idet han vendte sig til sine Kammerater, sagde han:
Gør .Plads, Folk, for Sir Walter Scott, vor store
Landsmand. Folkene svarte: Sir Walter Scott! Gud
velsigne ham! - Saaledes modtog den franske Hær i
Afrika Horace Vernet med Trommehvirvler, Fanfarer
og de samme militære Æresbevisninger, der vistes en
Overgeneral. Der kan neppe tænkes nogen større Triumf
for en Kunster end denne Hyldest af den menige Mand.

I 1826 indtraf et Omslag i Digterens
Liv. Forlæggerfirmaet Ballantyne, hvori han var
Parthaver, gik Fallit og det viste sig til den
husholderiske og i Privatanliggender yderst nøjagtige
Scotts Forbauselse, at Gælden beløb sig til den uhyre
Sum af 117,000 Pund. Han bar sin Ødelæggelse som en
Mand. Den kongelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free