Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XI. Alsidig Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Naturalismen
i England
kusk og opdraget som Apotekerlærling. For de fleste
af den ældre Slægt var han ubekendt. Wordsworth -
den eneste ældre, mod hvem hans Blik stadig var
vendt, og med større Ærefrygt, end nogen Anden
af de unge følte for ham - selv Wordsworth viste
sig kold. Da Keats en Aften hos Maleren Haydon,
hvor Veteranen fra Rydal Motint var tilstede, blev
opfordret til at foredrage den skønne Hymne til Pan
af hans Endymion’s første Bog, hørte den graahærdede
Digter den til Ende uden Afbrydelse og bemærkede saa
blot, at det var «et smukt Stykke Hedenskab». Det var
det, og Ære være Keats derfor! Men Wordsworth vilde
neppe sige noget Smigrende dermed. Saaledes lød da
den vægtigste Stemme fra den gamle Digterskole. En
anden lød fra Tidens kritiske Oldermænd. Den var
skrattende og hæs. Baade Qaarterly og Blackwood
Review gennemhaanede Endymion paa den taabeligste
Maade. Det blev sagt Forfatteren, at «han gjorde
bedre i at vende tilbage til sine Apotekerkrukker»,
og man erindrede ham om, at «en forsulten Apoteker
dog er bedre end en forsulten Poet». Braadden stak og
smertede visselig dybt, hvor roligt den unge Digter
end i Breve udtaler sig om den forsmædelige Adfærd,
der var vist imod ham. Det er højst usandsynligt,
at det Sagn, der straks dannede sig mellem Keats’
Bekendte om den nedbrydende Virkning, som disse
Artikler havde paa hans Helbredstilstand, skulde,
som det nu stadigt paastaas, savne al Grund. Dræbt af
en Artikel, som det hedder i Byrons Don Juan, blev
Keats visselig ikke, og hans Udtalelser godtgør i
ethvert Fald tilfulde, hvor dyb en Foragt han nærede
for de nævnte Udgydelser imod hans Kunst og Person;
men hans Ærgerrighed var heftig, hans Sind modtageligt
for Indtryk og han Legeme havde Dødens Spire i sig;
intet Under da, om hadske Anfald udefra rystede en
Organisme, der indenfra blev bestormet af tærende
Lidenskab og tærende Sygdora.
John Keats fødtes i Oktober 1795, mistede 9 Aar
gammel sin Fader, sattes af sin Moder i en god Skole
og mistede hende til sin ubeskrivelige Sorg allerede
som Dreng. Hans Udseende svarede til det Indtryk,
man faar af hans Poesi. Medens den æteriske og
kvindelige Shelley havde en slank, fin og smalskuldret
Skikkelse og en skinger Røst, havde den ægte jordiske
og tungfodede Keats til en noget vel lille Underkrop
et bredt kraftfuldt Bryst med stærke Skuldre og en
dyb alvorlig Stemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
