- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
389

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XI. Alsidig Sensualisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alsidig Sensualisme
389

spytte Blod, og han «læser i dets Farve sin
Dødsdom*. De Breve, der nu følger, er korte,
nogle endnu forhaabningsfulde og spøgefulde, andre
mistænksomme og’voldsomme i deres Skins3Tge. Alle
strømmer de over af Lidenskab.

Man læse dette Brudstykke: «Du kender vor Stilling
- hvad Haab er der vel, selv om jeg skulde komme
mig nok saa snart - min Helbredstilstand vil ikke
tillade mig at gøre nogensomhelst Anstrengelse. Det
er blevet mig foreskrevet, at jeg ikke engang maa
læse Poesi, langt mindre skrive. Gid jeg havde blot
en lille Smule Haab. Jeg kan ikke sige: Glem mig -
men jeg vil dog bemærke, at der gives Umuligheder i
denne Verden. Ikke mere om dette! Jeg er ikke stærk
nok til at kunne vænnes fra - dog intet Hensyn til
det i dit Godnat-Brev!»

Stadigt beder han hende under hans Kræfters
tilsyneladende Tilbagevenden at komme blot et halvt
Minut hen ved det Vindue, fra hvilket han kan se
hende, eller at gaa et Par Skridt i Haven. Noget
derefter beder han hende, ikke at komme hen at se
til ham hver Dag - han kan ikke altid taale Synet af
hende. Men kommer hun saa ikke, bliver han skinsyg
og urolig.

Brevene bliver stedse sørgmodigere og pinligere
at læse, alt som den uundgaaelige Udgang nærmer
sig. De sidste Breve er hjertesønderrivende. I
sin Lidenskabelighed er han hjælpeløs og rasende
fortvivlet som et Barn, -der tror sig glemt. Det er
den sjælelige Dødskamp før den legemlige.

Hans Elskede viste ham uforandret Ømhed til det
sidste. Selvfølgelig havde, som det nu ses, dette
pur unge, lidt kokette Pigebarn ingen Anelse om,
hvilke Evner og Kræfter der boede i den stakkels
brystsyge Yngling, som tilbad og pinte hende, men hun
elskede ham for hans egen Skyld, og da det sidste
Brev røbede hende, hvor galt det var fat med ham,
vilde hun og hendes Moder ikke længere overlade ham
til en Vens Omsorg, men bragte ham til deres eget
Hus i Wentworth Place, hvor han boede den sidste
Maaned før sin Afrejse til Italien. En Rejse derhen
var nemlig det Middel, Lægerne endnu vilde forsøge.

Han som under andre Omstændigheder vilde have følt
det som den højeste Lykke at skulle se det Land,
hvis Natur han altid havde længtes efter og hvis
Guddomme han havde opvakt fra de Døde, skriver nu:
«Rejsen til Italien vækker mig hver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free