Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XI. Alsidig Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. Alsidig Sensualisme
391
Hvile og Søvn. Han ønskede at et Brev fra hans
Elskede, som han ikke vovede at læse, sammen med en
Pung og et Brev fra hans Søster skulde lægges i hans
Kiste og bestemte, at paa hans Grav de Ord skulde
skrives:
Her ligger En, hvis Navn blev skrevet i Vand.
Berøringen af Shelleys magiske Stav stivnede Vandet
til Is og lod Navnet staa som indridset i Krystal
for alle følgende. Tider*).
Keats’s Poesi er den engelske Naturalismes stærkest
duftende Blomst. Den havde jo allerede, da han opstod,
havt en lang og kraftig Vækst. Dens Løsen var,
som vi saa, først hlevet formet af Wordsworth og af
ham saa planmæssigt udfoldet, at han inddelte sine
Digte i Grupper, svarende til Livets forskellige
Aldre og til Sjælens forskellige Evner. Den fik
hos Coleridge Rygstød i en halvt Schellingsk
Naturfilosofi; den optraadte sejrrig hos Scott
som et af Fædrelandskærligheden baaret Menneske-og
Landskabsstudium, som historisk Begejstring og som
Geniets Opdagerblik for Racernes gennemgribende
Betydning. Den opstaar endelig baade hos Moore og
Keats som rig og pragtfuld Sensualisme, baaret af
Organismer, hvis Sanser besidder en Modtagelighed
for Yderverdenens Skønhedsindtryk, mod hvilken
Menneskenes sædvanlige Paavirkelighed synes sløv og
stum. Men hos Moore er Sanseligheden, medens den
kunstnerisk aabenbarer sig i en varm og glimrende
Kolorit, ensidigt rettet paa det Erotiske og af en
let og legende Natur. Hos Keats er den omfattende,
lødig og tung, paa ingen Maade særligt erotisk, men
alsidig og i denne sin Alsidighed et beundringsværdigt
Udslag af den fælles - engelske Naturalisme. Denne
førte hos Wordsworth til én, allerede skildret,
Yderlighed; hos Keats er den dreven til en ganske
anden og poetisk langt mere værdifuld.
Blandt alle Englands Digteraander var Keats mest
af en Kunstner. Han var den af dem alle, der havde
mindst med Læresætninger at gøre. Hans Poesi har ingen
Støtte i Fædrelandskærligheden som Scotts og Moores,
fork}Tnder intet Friheds-
*) Og Tidens Strøm, den maanedløse, blev en Flade af
Krystal, der prangede med Navnet Adonais.
Shelley: Brudstykke 77. Om Keats.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
