Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XI. Alsidig Sensualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 Naturalismen
i England
mere Udtryk. Efter at have skildret
Englands gamle poetiske Triumfer, udbryder han:
Har alt det kunnet glemmes? Et Forfald, der
fulgte Barbaris og Dumheds Kald. har gjort Apollo
skamrod for sit Land. Mænd blev for vise anset,
hvis Forstand end ej begreb hans Herlighed.
Naar bedst de rokkede omkring paa Gyngehest,
for Pegasus de tog den. Hvilke Brave! Stormen
fra Himlen blæste. Verdenshave steg, sank. - I
følte Intet! - Himmelblaaet afslørede sin Barm og,
oversaaet med Sommerduggens Perler, ud af Taagen sig
Morgnen vikled. Skønheden var vaagen, I sov! ....
I bar en stakkels jammerlig Standart med flove
Valgsprog efter Eders Art, hvorpaa med brede Bogstaver
stod skrevet ét Navn kun: Boileau!
Saa længe før Stormen i Frankrig rejser sig mod dette
pæne, gamle Navn, støder Keats i Krigstrompeten imod
det; Théophile Gautier har ikke nævnet det med større
Harme end han.
Det maa vel være dette Afsnit, hvis energiske
Stil minder En om Kaulbachs Maleri i Miinchen,
hvor Paryktidens Kunstner slumrer med Lededukken
i sin Arni, der har givet Anledning til Byrons
stadige Udfald mod Keats som Angriber af Pope. Men
Keats har aldrig offenliggjort en Linie mod Pope,
og naar Grevinde Guiccioli i sit naive Værk om
Byron kommer tilbage til disse Angreb, der skal have
opbragt hendes Elskede, saa er dette kun elskværdigt
kvindeligt Eftersnakken. Derimod har Keats rimeligt
nok indbefattet Pope blandt de ovenfor Udpegede, hvis
Øre var lukket for Havets og Vindenes Musik og som
sov over sig, naar Morgenen udfoldede sin Skønhed.
Han var ikke af dem. Opløser vi Keats’s
Ejendommelighed, finder vi som alt berørt Grundlaget
for den i den alsidige Sanselighed. Læs i Oden til
Nattergalen denne Strofe:
O havde jeg en Druedrik, der længe
var kølnet i en Hules Kældergange,
hvis Smag var Blomsterduft og grønne Enge
og solbrændt Fryd og provencalske Sange!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
