Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XI. Alsidig Sensualisme - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Naturalismen
i England
Han lever, han er vaagen - det er Doden. som døde,
ikke ham. Sørger da ikke for Adonais!............
Et med Naturen er han nu. Hans Røst høres i hver dens
Lyd fra Tordendrønet til sød Musik fra Nattergalens
Bryst. . . .
Han er en Del af alt det Elskelige,
som han forøged. Han har med sin Iver
nu Del i Kraften, hvormed Aandens Rige
de nye Væsners Skare mægtigt driver
ind i den Form, som Liv og Sjæl dem giver. . . .
Alle, der ringere var i Ry end Aand, fra Himmeltroner
rejste sig bevæget, saasnart han kom. Den blege
Chatterton, hvis Aasyn end var af hans Dødskamp
præget; Sidney stod der, som han om Æren hæged i
Striden, som han kæmped, elsked, leved, ophøjet mild,
en Aand, der andre læged, selv uden Plet . . .
Og mange fler, som knap er kendt paa Jorden
De raabte: Du er bleven en af vore.
Paa dig hin stumme, kongeløse Klode,
der længe kredset vildt, har ventet saare.
Kun den tav i en Himmel, fuld af Sang.
Din Stjernetrone da bestig og styr dens Gang! *)
Der gives neppe i Poesiens Historie et Sidestykke
til denne Elegi. Den er Skikkelsens umiddelbare
Forklarelse efter Døden, og en poetisk Forklarelse
af rent naturalistisk og rent menneskelig Art. For
Shelley laa Keats’s sande Apoteose i Forestillingen:
Han er bleven Et med Naturen.
XII,
I November 1825 skriver Walter Scott i sin Dagbog:
«Thomas Moore her ... I hans Væsen ligger mandig
Aabenhed, parret med fuldkommen Anstand og god
Opdragelse. - Intet Spor af Poet eller Pedant
. . . Hans Ansigt er ikke usædvanligt, men
Shelley: Adonais. Strofe 41-43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
