Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irsk Revolte og Oppositionspoesi
401
hans Træk er saa livlige, især naar han taler eller
synger, at de er langt mere fængslende end regelret
Skønhed kunde gøre dem. Jeg huskede, at Byron baade
mundlig og i sin Dagbog saa tit har nævnt Moore og mig
i samme Aandedræt og med samme Art Agtelse, at jeg var
nysgerrig efter at se, hvad vi kunde have tilfælles,
da Moore stedse har levet i den elegante Verden,
jeg paa Landet og med Forretningsmænd, ogsaa ofte
med Statsmænd, da Moore er en Lærd, jeg ikke, han
en udmærket Musiker, medens jeg ikke kender en Node,
og da han er en Demokrat, jeg en Aristokrat, ikke at
tale om, at han er en Irlænder, jeg en Skotte. En
Ting har vi dog tilfælles, og det er et vigtigt
Lig-hedspunkt: vi er begge to godmodige Fyre, der
heller nyder Øjeblikket end anstrenger os for at holde
vor Løveværdighed vedlige, og vi kender Verden nok til
af vort Hjerte at foragte Saadanne højnæsede Personer,
der i deres literære Vigtigmageri minder om den Mand,
Johnson mødte i et Værtshus og som forestillede sig
selv som den store Twalmy, Opfinder af de sluseformige
Strygejern . . . Det vilde være en glædelig Tilvækst
til min Lykke, om Thomas Moore havde en Landejendom to
Mile fra mig. - Vi tog sammen i Teatret, og da Huset
heldigvis havde et godt Publikum, modtog det Thomas
Moore med Henrykkelse. Jeg kunde have omfavnet dem,
thi de betalte min Gæld for den smukke Modtagelse,
jeg fik i Irland.»
Med disse hjertelige og muntre Ord har Skotlands
store Mand jævnført sig og Irlands nationale
Digter. Ligheden mellem deres Stilling som anerkendte
og beundrede Organer for de to til England knyttede,
afhængige Riger lader Forskellen imellem dem træde
skarpere frem. Den beror allerførst paa Forskellen
imellem Skotlands og Irlands Situation overfor den
herskende Stamme. Skotlands Stilling var underordnet;
men den var lovlig ordnet og Skotter havde Sæde i det
engelske Parlament. Irlænderne derimod, som dels ved
en langt dybere Raceforskel, dels for Flertallets
Vedkommende ved en langt betydeligere religiøs
Uensartethed adskilte sig fra deres engelske Herrer,
var seks hundrede Aar igennem blevne beherskede af
en Regering, med hvilken de ikke havde mere Kontrol
end Hinduerne eller Singaleserne med deres. Landets
protestantiske Parlament havde i sin Tid havt sit
Sæde i det katolske Irland som en fjendtlig Besætning
i et erobret Land. Det var en Bande Magthavere, der
regerede i en fremmed Vældes Navn med fuld Frihed
til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
