Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Naturalismen
i England
undertrykke, men som selv øjeblikkeligt blev vundne
ved Bestikkelse eller undertrykte ved Voldshandlinger,
ifald de gjorde det fjerneste Forsøg paa Modstand. Den
irske Protestant var i Virkeligheden ikke bedre
stillet end sin katolske Landsmand, han kunde kun
købe sine Herrers Gunst for Opofrelsen af sit Lands
Fordel og nød kun den ene sørgelige Forret at være
paa én Gang Træl og Herre.
Den engelske Stamme har havt den Lykke, at saavel
dens Dyder som dens Fejl har sikret den Overlegenhed
i Kampen for politisk Selvstændighed og Magt;
dens Egenkærlighed og dens Hovmod er næsten komne
den ligesaa stærkt tilgode som dens ædruelige Kløgt
og dens Handlekraft. Den irske Stamme derimod synes
omtrent paa samme Maade som den polske baade ved sine
Dyder og sine Laster at være fordømt til politisk
Afhængighed. Uden at glemme, at den overvundne Stammes
Karakter altid bagvaskes i Sejerherrens Skildringer
tør man paastaa, at Irlændernes Lethed, Livlighed,
Ynde og Ild, deres urolige Heltemod, deres ustadige
Ridderlighed, det Hang til Frihed og i visse Tilfælde
til Oprør, der hos dem forenes med Forkærlighed
for Kongemagtens Pragt og Pomp, afgiver et daarligt
Grundlag for et roligt og uafhængigt Statsliv. De
mangler den nyere Tids borgerlige Dyder, og de,
som de besidder, hører Fortiden til: deres Fromhed
staar paa Randen af den blindeste Overtro, deres
Trofasthed bestaar som deres Brødres i Bretagne
i en Art Vassal-Troskab mod Landets gamle Adel,
og deres glimrende Mod er af uavet og opbrusende
Natur. Endelig har den langvarige Undertrykkelse sat
sit Stempel paa deres Sjæle. De mangler Selvtillid,
forfalder let til Forstillelse og ikke mindre let
til Dorskhed; de er altfor uforsigtige før Faren
og altfor let skræmmede i det Øjeblik, den kommer;
de forstaar ikke at bruge Friheden, naar den i korte
Tidsrum undes dem, fordi man kun ved langvarig Øvelse
lærer at benytte den med Fasthed.
Der gives uerfarne Folkeslag som uerfarne
Mennesker. Irlænderne har en Side, fra hvilken de er
beslægtede med Franskmændene, for hvem de altid har
næret en levende Sympati, en anden set fra hvilken de
minder om Polakkerne, og en tredje, fra hvilken de
synes orientalske. Blandt de sidste af Moores Irske
Melodier findes et Digt Jævnførelsen (The Parallel),
der besvarer et Skrift mod Irlænderne, som vilde
bevise, at de op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
