Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irsk Revolte og Oppositionspoesi
413
billiget dets Indhold, ikke kunde andet end beklage,
at den offenlige Opmærksomhed saaledes var bleven
hendraget paa Universitetets Politik, hvad jo, hvis
Myndighederne blev aarvaagne, .blot kunde hindre
Udbredelsen af hvad vi begge betragtede som «den
gode Aand», der nu i al Stilhed brød sig Vej. Hvor
drenge-agtig jeg end dengang var, kunde jeg dog ikke
lade være at blive slaaet af det mandige Syn, som
jeg bemærkede, at han havde paa hvad Mænd burde gøre
under Saadanne Omstændigheder og til Saadanne Tider,
nemlig ikke tale eller skrive om deres Hensigter,
men handle. Han havde aldrig tidligere, saavidt jeg
husker, i Samtale med mig sigtet til Eksistensen af
det hemmelige Selskab United Irishmen, heller ikke
gjorde han mig nu eller nogensinde siden noget Forslag
om at gaa ind deri. en Hensyntagen, som jeg for en
stor Del tillægger hans Kendskab til den omhyggelige
Ængstelighed, hvormed man vaagede over mig hjemme
. . . Han var helt igennem en ædel Skabning og saa
rig paa Indbildningskraft og Hjertets Ømhed som paa
mandig Forvovenhed.»
Det er tydeligt nok, at Robert Emmet med al sin
hjertelige Velvilje mod Moore godt har følt, at han
ikke var af det Malm, hvoraf en Mand maa være gjort,
der skal sætte sin Fremtid og sit Liv paa Spil i en
Revolution, Men han holdt af den unge Digter og søgte
ham ofte; han har sikkert mærket, hvilken sjælden
Klangbund hans Ideer og Drømmerier fandt i den Harpe,
Thomas Moore bar i sin Sjæl. Han plejede at sidde
ved Moores Klaver, medens denne spillede Melodierne
i Buntings irske Samling, og Moore bevarede endnu som
gammel Erindringen om, hvorledes Robert Emmet en Dag,
da han spillede Melodien Let Erin remember the day
med Lidenskab udraabte: «0, gid jeg stod i Spidsen for
tyve tusind Mand, der marcherede efter den Melodi!»
Det var i Aaret 1797 kort før den store irske
Sammensværgelses Opdagelse. Saa foregik den og med
den alle dens Rædsler. En af dens første Følger var
en fuldstændig Inkvisition, som afholdtes indenfor
Universitetets Mure. Studenterne kaldtes enkeltvis op
ved Navn og forhørtes. De fleste vidste Lidet eller
Intet om Førernes Hensigt; der var kun nogle faa,
deriblandt Robert Emmet, hvis pludselige Udeblivelse
lærte deres Kammerater, hvor dybt de havde været
indviede i de forraadte Planer. Den døde Taushed,
der daglig fulgte deres Navne, hver Gang de raabtes
op, gjorde et rystende Indtryk paa Moore.
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
