- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
417

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Irsk Revolte og Oppositionspoesi
417

Naar af den, som dig tilbad, tilovers kun blev

et Minde om Sorg, du har delt,

vil den flyde, din Graad, for det Ry, de fordrev,

fra et Liv, der blev ofret dig helt?

Ja græd, og fordømmer mig Fjenden til Skam,

din Taare skal slette hans Dom,

Thi Himlen kan vidne, skønt skyldig mod ham

var min Troskab mod dig fuld og from.

At den af Helten Tilbedte er Irland, ses ved første
Blik; men som et Sørgeslør er atter kastet over ham,
hvis Ry blev formørket af hans Fjender, og som,
skønt kaldet skyldig af dem, kun var altfor trofast
mod sin Elskte.

Man blade endnu noget længere frem i Samlingen og
man støder paa et Digt, der er nøje knyttet til de to
anførte, og som med milde Farver maler den Unævntes
efterladte Brud:

Hun er fjern fra den Jord, som har skjult hendes Helt,
og Bejlere om hende smægter.

Men hun R}rg har dem vendt og en Taare har fældt,
hendes Hjerte i Graven ham ægter.

Hun synger vild Sang fra den Ø saa gron, hver en
Tone. han elsked, hun vækker. Ak, lidet de véd, hvem
den Sang tykkes skøn. hvad om Sangerskens Hjerte sig
lægger.

Han sin Brud gav sit Liv, tog sin Død for sit Land,
de to kun han elsked og kendte, hans Land skal ej
glemme dets ypperste Mand, og sin Brud han ej længe
skal vente.

Grav hende en Grav, hvor Solnedgangens Fest bebuder
en straalende Morgens. Den vil skinne paa Graven, lig
Smilet fra Vest, fra den Ø, der er hendes og Sorgens.

Læseren har alt anet, at den unge Helt, over hvem
saa rørende Klagetoner lød, ingen anden var end
Moores fordums Universitets-ven Robert Emmet. Det er
utvivlsomt hans Skæbne, der be-aandede Moore til de
ypperste Fribedsdigte blandt de irske Melodier. Medens
som Følge af Revolutionen 1798 den ældre Emmet blev
holdt fængslet paa Fortet St. Georges og derpaa
forvist, lykkedes det Robert at undgaa Fængsling,
men han benyttede straks og udelukkende sin Frihed
i den Sags Tjeneste,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free