Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irsk Revolte og Oppositionspoesi
425
er mere truende, skønt Truslen overalt er poetisk
og dulgt. Læs f. Eks. Sangen: Lay his sword by
his side:
Nu læg ved hans Side hans tapre Sværd!
nær hans Hovedgærd hvile det nu!
Det har tjent ham saa godt, det bor være ham nær,
som det Sværd brast aldrig hans Hu.
Dog det er, som jeg hørte en Rost fra hans Grav,
en Genlyd af den, som engang
Krigsløsenet: Spræng Eders Lænker! gav,
og det hvisker fra Graven trang:
Skønt jer Høvdings Sol for bestandig sank,
sænk hans Sværd ej i Søvn uden Blu
paa uhæderlig Vis! Dets Klinge er blank,
det har Sejrens Liv i sig endnu.
Hvis en Fremmed, uværdig at svinge slig Skat,
sig forgreb paa dit stolte Jern,
da forbliv som fasttryllet i Skedens Nat
eller gengiv den Døde hans Værn!
Dog griber en Haand dig, der fri har lært
dig at føre med truende Bryn,
da spring, naar du kaldes af Alt, vi har kært,
fra din mørke Skede som Lyn!
Det Digt, som ligefrem er rettet mod Prinsregenten,
er det strengeste og mest højsindede af dem alle. Han
er vel ikke nævnt deri, men man forstaar først Digtet,
naar man véd, at det er ham, som er ment. Det er
Sangen When flrst I met thee, warm and yoang. Erin
taler her som Kvinde, hun skildrer sin gode Tro til
den unge Kongesøn, sin Tillid til de Løfter han gav
som ung og varm, sin Fastholden ved sin Tro, endog da
hun saa ham forandres; hun vilde, selv da hun hørte
om hans Fejl, se Glimt af fremtidig Hæder i dem -
men nu da Ungdommens Tiltrækning er flygtet fra ham
og ingen af den modne Alders Fortrin traadt i Stedet,
nu da de, som engang elskede ham, skyr ham, og selv
hans Smigrere foragter ham, nu vilde Erin ikke give
en af sine rene Taarer for al hans skyldbetyngede
Pragt. Men der vil komme den Tid, da endog hans sidste
Venner forlader ham, og da han forgæves vil strække
sine Hænder ud efter hende, som han har mistet for
bestandig, da vil hun sige:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
