Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Naturalismen
i England
Kejserinde Anna engang gjorde det), og at alle «de
hellige Gentlemen», der viser saa øm Bekymring for
Europas Vel paa de store Kongresser, er budne sammen
der for at undersøge, hvorledes den menneskelige
Bevidstheds Strøm paa samme Maade som Floden kan
holdes fast og gennemisnes, indtil den bliver i
Stand til at bære «selv de tungeste Konger, nogen
Sonet eller Ode har prist.» Fru de Krudener har
givet sit profetiske Ord paa. at der ingen Fare er
derved, og at Frosten vil vare bestandig. Da begynder
pludseligt fra alle Lofter og Vægge en ildevarslende
Dryppen. Czaren danser vel endnu sin Polonæse, men
han har al Møje med at holde sig paa Benene; Prøjsen,
skønt vant til slibrige Veje, er meget nær ved at
tumle; men neppe er den spanske Fandango begyndt,
før en glødende Solnedgang sender sine Flammestraaler
gennem Paladset. Man iler ud under et almindeligt:
Frelse sig, hvem der kan! Men alle Udsnryknin-gerne
i Isen, de flakte Ørne, de kongelige Vaaben, tyske
Rovfugle og franske Liljer, Alt smelter og opløser sig
i Vand. - Hvorfor, spørger Moore, vil Fyrsterne ogsaa
gøre deres Krumspring i Paladser uden Grundvold? -
Han har, som man ser, stillet sangvinske Forhaabninger
til den da lige udbrudte spanske Revolution.
I en anden Fabel fortæller han om et Land, hvor
der fandtes et løjerligt Forbud mod Indførelsen
af .Spejlglas. Af hvad Aarsag? Fordi Kongefamilien
dér regerede i Kraft af sin overordenlige Skønhed,
ligesom Folket adlød, fordi det var en Troes-sætning,
at det var grimt. Ikke at linde Majestætens Næse
smuk var Højforræderi; at finde sin Nabo kønnere end
Folk i visse høje Stillinger var saare brødefuldt,
og da man ingen Spejle havde, «kendte man ikke sig
selv». Da sørger nogle skændige Radikale for at der
paa Kysten strander et med Spejle ladet Skib - og
Læseren begriber Følgen. I en tredje Fabel vender han
tilbage til sit gamle Sindbilled Ild tilbederne-,
men mindre taalsom end i Laila Rookh lader han
disse, da man har ansat et Korps Lyseslukkere til
at forhindre dem i den fredelige Udøvelse af deres
Gudsctyrkelse. til en Afveksling gøre kort Proces
med Slukkerne og kaste dem paa Hovedet ind i den Ild,
de ikke vilde lade brænde i Fred.
Det ypperste Værk af Moores Lune og Spot Familien
Fadge i Paris, der sprudler af Vittigheder over
Bourbonernes nysoprettede, bovlamme Styre, vender
sig tillige med modig Alvor mod Eng-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
