Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XIII. Erotisk Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Naturalismen
i England
dem er saa ømme i Tonen som Moore’s eller Keats’s. Og
underligt nok, han bliver varmere, ømmere, friere
i sin Udtryksmaade alt som Aarene gaar. Det er som
gammel at han digter sin mest forelskede Lyrik. Han
imødegaar den Indvending, at Aarene nu er komne for
ham til den usanselige Elskov; han svarer med en
Udæskning til Plato selv i hans Himmel, beder ham
se ind i hans Elskedes Øjne og forsøge paa at føle
platonisk.
Han synger om Elskovs flygtige Væsen, om de Lidelser,
den Elskedes Fraværelse foraarsager; han tolker
den unge Piges Kval, som haaber og venter paa,
at den Elskede skal bestemme sig til at bejle. Men
ejendommeligst er han som erotisk Digter, hvor han
med et halvt vemodigt Smil tilstaar, at hans Hjerte
er yngre end hans Aar, som i disse Strofer:
Den Gud, der engang i min Alder fandt Hindringer, kom
igen under Paaskud af søde Erindringer og mig fik til
at glemme, hvad gerne jeg lemper, at Majmaaneds Knop
blomster ej i November. Ak Tom! Væk er Fløjterne
og Gigerne. Skriv Salmer, ikke Sange for Pigerne!
Dog Aldren saa lidet med Visdom mig fylder, at med
Aarene Skønhed kun mer mig fortryller, og den eneste
Gave, Erfaring mig skænker, er den friskeste Glæde
ved Piger og Enker.
Hvor ussel Visdom er, hvor fortrædelig! naar man
sidder hos en Glut. sod og glædelig.
Hos Keats er Erotiken, som det var at vente,
tungtaandende, hed, sensuel og svælgende i Duft og
Toner. Man læse denne mesterlige Strofe:
Loft Klinken! aa sagte, lemfældigt, mit Godt!
Alt er tabt, hvis den Klinke blot klirrer en
Smule. Godt gjort! - nu din Mund og en Blomsterbænk
blot!
Lad den gamle Mand sove og Maanen sig skjule. Den
Knop drømmer om dig. Udsprungen ved Barmen, den
tager vor Varme for Morgenvarmen.
Skovduen skal kurre saa omt som den lyster.
mens til Melodien jeg kysser og kryster.
Shelleys Erotik er overaandig og smeltende sanselig
paa én Gang. Den minder om Correggios. Hos Shelley
som hos Cor-reggio smelter Udtrykket for den højeste
Hengivelse sammen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
