Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XIII. Erotisk Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erotisk Lyrik
435
saa pragtfuldt og overdaadigt, at det neppe lader
Stoffet skinne igennem. Men derfor er og bliver
det dog Naturens.
Og det er ikke mere end billigt at tilføje, at i
Moore’s bedste og beundringsværdigste Digte er hin
Billed-Overdaadighed fuldstændigt forsvunden. Hvor
den ægte irske Vemod har behersket hans Sjæl,
har den pustet al Flitteren bort og naaet et evigt
Udtryk. Take back the virgin page og især The last
rose of summer er ligesaa simple i Stil som fuldendte
i Versemaal. Disse Digte har slet ingen Lignelser. Og
ikke en eneste Lignelse findes heller i den lille
yndige Sang, der, trods sin Korthed, for Irland har
faaet en Nationalepopés Betydning, det simple Digt
om den unge dejlige Pige, der smykket med sjældne
Ædelstene og end mere udsat ved sin fuldendte Skønhed
trygt gik gennem Irland fra den ene Ende til den
anden, sikkert stolende paa, at dets Sønner elskede
Æren højere end Kvinder og gyldne Skatte. (Rich and
rare o. s v.) Om den, der har skrevet en saadan Sang,
kunde Byron med Sandhed sige de hædrende Ord: Moores
Irske Melodier vil gaa til Efterverdenen med deres
Musik; og begge vil vare saalænge som Irland eller
som Musik og Poesi.
Moores Levned var lykkeligt. Han giftede sig, 31
Aar gammel, med en smuk og elskelig Pige (en Frøken
Dyke), og levede i et fuldstændigt harmonisk Ægteskab
med sin trofaste «Bessy». Hans Kaar var vel ikke
altid gode, men fra det Øjeblik af, da hans Ry var
almindeligt anerkendt, havde han en rigelig Indtægt
af sine Skrifter. Han, som i sin Humoreske Grand
dinner of Type <£ Co. har ladet de rige Boghandlere -
lig Sagntidens Krigere, der efter Døden drak Mjød af
deres Fjenders Kranier - drikke deres Vin af fattige
Skribenters Hjerneskaller, havde personligt ingen
Grund til at klage over sin Forlægger. Denne tilbød
ham f. Eks. 3000 Pund for Laila Rookh, før han saa
en Linje af Digtet, og gav ham 4200 Pund for hans
fortræffelige Levnedsbeskrivelse af Byron. Moore blev
ligeligt fejret af Irlændere og af Engelskmænd. Man
gjorde 1818 Festmaaltid for ham i Dublin, hvor han
hyldedes af Alt, hvad der udmærkede sig i Literatur
og Politik, og da han i 1822 kom til Paris, gjorde
den britiske Adel der et Festmaaltid for ham. Først
Alderen bragte ham Genvordigheder, et svækket Helbred
og Sorg af hans Børn. Han døde i 1852.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
