Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XV. Republikansk Humanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 Naturalismen
i England
01 til Frokost*. En ringere Mand vilde et saadant
Hovmod have gjort komisk, Landor skæmmer det ikke;
engang imellem klæder det ham endog. Det minder
En undertiden om Schopenhauer’s i sig selv ikke
uberettigede, men ustyrlige og fordringsfulde Følelse
af sit Værd; kun at Landor i sit Væsen var og blev
den fornemme, fint dannede Gentleman af adelig
Fødsel, medens Schopen-hauer med sin fuldkomne
Tilsidesættelse af Høflighedens Bud var og blev en
stor Plebejer. Dog en enkelt Gang minder hans sære
Sindelag med dets Heftighed i stor Stil og dets
Frembringelser i endnu større om en Mand, hvis Navn
er for stort, til at det skulde nævnes letsindigt,
men som, skønt Landor uendeligt overlegen i Aand,
maaske vilde have erkendt en Aandsbeslægtet i ham -
den ensomme og barske Michelangelo.
Der var noget Strengt i Landors Natur, den Strenghed,
som urokkelig Fasthed og fuldstændig Sanddruhed mod
sig selv og Andre medfører. Der er i hans Værk en vis
velgørende Haard-hed. Digtet Hyperbion i Hellenics
er et godt, ægte Landorsk Eksempel paa den:
Hyperbion var blandt Apollos Kaarne,
og Menneskene hædred ham en Tid lang
og Guden i ham. Andre sang dog fuldt
saa højt, og Drengebørn saa fuldt dem hylded.
Hyperbion, som da blev mere vred
end Skjald bør blive, talte til Apollo
og sagde: Føbus! Horer du det Skraal
fra Marken af den Pøbel, som tør sværge,
at den har kendt dig, fra du vogtede
de hvide Okser for Admet? - Jeg horer,
kvad Guden, grib du kun den første af dem
og løft ham over Menneskenes Hoved.
Da skal af Fryd de raabe til din Ære.
Haardnakket var Hj’perbion og stolt, Lauren om Panden
havde daarligt kolt den. Derfor, da han dem hørte
ved sin Port og nogle skrev Rivalens Navn paa Muren,
saa foer han ud og greb den usle Sanger, hin Pøbels
Høvding. Denne slog og sparked, men frugtesløst.
Hyperbion ham favned med kraftig Arm og rulled med den
venstre Hamprebet op, hvorpaa der var en Løkke. Det
brugtes daglig til at holde Kalven, imens dens Moders
Yver malkedes, Men baade Ko og Kalv var nu paa Marken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
