Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XV. Republikansk Humanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Republikansk Humanisme
449
gjorde harn blind for mange af Byrons bedste
Egenskaber. Overhovedet skæmmer Southey Landors Liv,
og Forsters lange ulæselige Fremstilling af hans
Levned er dobbelt ulæselig, fordi Brevene fra og til
en saa uinteressant Personnage som Southey indtager
en uforholdsmæssig Plads deri*). Men Southey havde
i Landors Øjne den store og i ethvert Fald sjældne
Dyd at han var den ene af de to Personer, der havde
læst og købt Digtet Gebir, da det kom ud. De Quincey,
som var den anden, fortæller, at han i sin Ungdom
blev udpebet paa Oxfords Gader som eneste Læser
af dette Digt i Oxford. Man begriber altsaa, at
Southey. som ikke blot købte og læste, men roste det
og som senere i Qnarterly Review anmeldte Landors
ikke morsomme Count Julian med Hæder, maatte synes
den til Beskedenhed lidet tilbøjelige Digter en Mand
med højst ualmindelige Evner.
Ikke desmindre er Gebir med al sin heftige
Republikanisme et stivt og daarligt Digt, der bærer
tydelige Spor af at det ved en højst betegnende
Grille af dets sære og urimelige Forfatter først var
skrevet paa latinske Vers. Landors Vers vedblev hele
hans Liv igennem at være en Smule latinske. Selv
Gosse, der beundrer dem, er saa god at indrømme,
at Karakteren af Landors Vers ligesom Smagen af
Oliven er tilstrækkeligt ualmindelig til at det
ikke behøver at være noget Tegn paa Affektation,
at man ikke synes om dem. Det er i hans Prosa alene,
at hans Styrke maa søges.
Men en Digter, hvis Vers mangler Udtrykkets Ynde
og lyriske Flugt, hvis Dramer hverken blev spilte
eller læste, og som først fandt sit rette Felt i den
brede, men aldrig til noget Skuespil forbundne eller
i noget Skuespil indlemmede Prosa-Dialog fra alle
Verdens og Historiens Egne, kunde, hvor ædle hans
Synsmaader og hvor skarp hans Radikalisme end var,
ikke blive Manden, som formaaede at tilvejebringe
et frisindet Omslag i Europas offenlige Mening. Han
frastødte ved Særheder og Griller, som f. Eks. den,
at tage Neros Brand af Rom i Forsvar som hygiejnisk
Foranstaltning (Works I, 41) eller den, at betegne
Pitt som en Middelmaadighed og Fox som en Markskriger,
eller den allerværste at raade Grækerne til i deres
Kamp med Tyrkerne at opgive Brugen af Ildvaaben og
vende tilbage til deres gamle Vaaben, Buen. Han var
for sær og ensom til at faa Beundrere
*) John Forster: Life o f W. S. Landor. 2 vol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
