- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
452

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

452 Naturalismen
i England

en smuk lille Dreng med mørkeblaa Øjne, hvis Liv
skulde blive af større og varigere Betydning for
Menneskeaandens Frigørelse end Alt, hvad der i
Frankrig skete i August Maaned 1792. Hans Navn blev
- ikke fuldt 30 Aar derefter - indristet paa den
Gravsten paa den protestantiske Kirkegaard i Rom,
under hvilken hans Aske hviler: Percy Bysshe Shelley,
og derefter er tilføjet disse Ord: Cor cordiam.

Cor cordium, Hjerternes Hjerte, det var de simple og
dybe Ord, i hvilke Shelleys unge Hustru sammenfattede
hans Væsen, de sandeste og dybeste, der kunde siges
om ham.

Han fødtes i en gammel adelig og anset Familie. Hans
Fader var Baron og Besidder af en betydelig Formue,
en indskrænket Mand, Tilhænger af alt Bestaaende, blot
fordi det be stod. Men Uregelmæssighed var ligefuldt
nedarvet i Shelleys Slægt som Vildskab og Voldsomhed i
Byrons. Bedstefaderen, en urolig og overspændt Mand,
havde bortført tre Kvinder, og to af hans Døtre
blev atter bortførte - Træk, hvorom man mindes ved
Begivenhederne i Sønnesønnens Liv paa samme Maade som
man ved saa mangen en Handling af Byron mindes om at
en Grundsum af utæmmet og hensynsløs Lidenskabelighed
var hans uomtvistelige Fædrene- og Mødrene-Arv. Dog,
Uregelmæssigheden var kun den ydre og lidet betydende
Side af Shelleys Natur og Eksistens. Den var kun et
Kendetegn paa den dybe Modtagelighed og Ømfølsomhed,
der tidligt møder Betragteren af hans Liv. I Skolen
oprøres han selv mishandlet over de Mishandlinger,
hvorfor de svagere og yngre Drenge efter engelsk Vis
var udsatte af de større og af Lærerne. Ingen synes
som han at have været udset til Offer for den Art
Raahed som for al den Raahed, der mødte ham siden;
thi Alt hvad der var lavt og dumt og smudsigt havde
en naturlig Uvilje imod ham, og han indlod sig aldrig
paa Dagtingen med Noget eller Nogen af den Art.

Man har en tydelig Forestilling om det Indtryk,
han ved sin første Udtræden i Livet modtog, naar man
læser et Brudstykke, der efter hans Død fandtes paa
en Lap Papir:

Ak, dette er ej hvad mig Livet syntes! Vel troede
jeg paa Brøde, Ondskab, Had, jeg haabed heller ej
for Kval at slippe, men i mit eget Hjerte som i Spejl
saa jeg de Andres.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free