Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radikal Naturalisme
453
Han væbnede, siger han, sit Hjerte med et trefold
Panser af rolig Standhaftighed. Men forud for
den afværgende Modstandskraft hos ham gik den
lidenskabelig Harme. Dette Hjerte, som han væbnede
med Udholdenhed, var for sværmerisk og brændende til
ikke at nære Angrebsplaner bag sin Ringmur.
I Indledningen til Revolt of Islam mindes han den
Time. da hans Aand først vaktes af sin Søvn:
En frisk Maj morgen over dugget Græs
jeg gik og græd og vidste ej hvorfor,
til der fra Skolen Stemmer lød som steds.
De Genlyd var af Kval, mer stor end vor,
af Undertrykkelsen i hele Verden,
der raa og fæl var Livets Nød og er den.
Da vred jeg mine Hænder, saa mig om. Ingen var nær
nok til min Graad at spotte. Hed Taaren faldt for
al den Usseldom. Da talte uden Skam jeg, som jeg
maatte: Retfærdig vil jeg være, fri og mild og vis,
hvis Evne gives mig dertil; thi jeg er dodtræt af at
se bestandig de Selviskes og Stærkes Voldsmagt fræk,
uhindret, straffri. Og en Ro, en mandig kom over
mig, og jeg var blod og kæk.
Den Slægt, der fødtes samtidigt med den første
franske Republik og under samme Stjerner, var
tidligt modnet til Kritik af den hele bestaaende
Overlevering. Shelley, der allerede i Skolen
saa Undertrykkelseslyst og paatagen Religiøsitet
følges ad, og i hvis Hænder meget tidligt de franske
Encyclopædisters og H urnes, Godwins og andre engelske
Fritænkeres Skrifter faldt, grublede allerede som
halv Dreng over Menneskeslægtens Historie, Formaal
og Vildfarelser, ungdommeligt, men frit, i det 18de
Aarhundredes Aand.
Hvad hans Kammerater senere huskede om ham var det
Brud paa skyldig Ærbødighed og Undersaatsaand, at
han «talte Ondt om sin Fader og Kongen». Han gik
mellem Drengene under Navnet «gale Shelley* eller
^Ateisten Shelley*, og saaledes blev for første Gang
det hadefulde Ord knyttet til hans Navn, der hele
hans Liv igennem skulde forblive koblet til det, for
at da atter dertil enhver Forhaanelse og Forsmædelse
kunde hægtes.
Det er unødigt at dvæle ved de Begivenheder i
Shelleys Liv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
