Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Naturalismen
i England
Lige underfuld ved sin Melodi og ved Udtrykkets
Tilbageholdenhed er en Strofe som denne:
Et Ord blier for daarligt forstaat
til af mig nu at magtes.
en Attraa for daarligt forsmaat
til af dig at misagtes.
Et Haab er Fortvivlen for nært
til at flaas af Forstanden,
og Medynk fra dig mer kært
end det fra en Anden.
Ordene er ikke mange og Versbehandlingen ikke meget
særegen, men ingen Linje her kunde stamme fra nogen
anden Haand end Shelley’s.
I disse Smaadigte fremtræder det Tungsind hos
ham, der i de større Digtninge tilsløres eller
overvældes af den lyse Frem-tidstro og de straalende
Forhaabninger paa Menneskehedens Vegne. Inderst
inde i sit personlige Væsen var han gennem-trængt af
Vemod ved Bevidstheden om Alts Foranderlighed og ved
de tidligt gjorte Erfaringer om hvorledes Følelsen
vildleder, Elskoven skuffer og Livet bedrager. Et
evigt Udtryk har han givet denne Bevidsthed i et Digt
som Mutability:
Blomsten, der smiler glad,
dør, naar det gryr.
Alt hvad vi blive bad,
frister og flyr.
Hvad er vel Verdens Lyst?
Ikkun en flygtig Trost.
Kornmod i Host.
Dyd ak, hvor er du svag!
Venskab, hvad Pral!
Elskov, din Fryd er vag,
dyb er din Kval.
Dog vi. skønt snart de falde.
overlever dem og alle.
vi vore kalde.
Mens Livet end er Fart, 1 Skoven lysgrøn, mens Blik,
der skifter snart, gør Dagen skøn, frejdigt paa Jorden
træd, fro dine Viser kvæd! Vaagn saa - og græd!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
