Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 Naturalismen i
England
kun deraf, og med Latter stiger den paany fra sit
Intet og river Luftens blaa Kuppel ned igen.
Det er ikke blot Modsætningen til Byrons mørke
Lidenskab, der slaar i denne Skyens storartede
Barnlighed og Gavmildhed og Alkærlighed; det er
desuden et Træk, vi her kun betoner for senere at
vende tilbage dertil, denne Poesis oprindelige,
ja urtidsagtige Præg, der genkalder de ældste
ariske Hymner, Vedaernes og de homeriske. B}Tron
er i Sammenligning hermed rent moderne. Naar Skyen
taler om hin Mø klædt i hvide Luer, som de Dødelige
kalder Maanen, der skinnende glider hen over dens
Bomuldsflade, og hvis usynlige Fod med lette Trin,
som kun Englene hører, bryder Væven i dens Telts
tynde Tag, eller naar den synger om den blodige
Solopgang med Meteorøjnene, da har Digteren i Kraft
af sin Fantasis Urfriskhed rykket Læseren tilbage til
den Tid, da Natursynene i fuld Nyhed formede sig til
Myter.
Men for Shelley var disse Natursyn ogsaa evigt
ny. Han levede imellem dem paa en anden Maade end
nogen Digter før eller siden har gjort. Dette hans
korte Liv af 29 Aar er næsten helt blevet tilbragt
under aaben Himmel. Søen var hans Lidenskab, han
sejlede bestandig, og liggende i sin Baad er det, at
han har skrevet sine skønneste Digte, medens Solen
brændte og brunede det sjælfulde Ansigt og de fine
Hænder. Lidenskaben for Søen var hans Liv og blev
hans Død. Alt hvad der havde med Baade og Sejlads at
gøre, havde en Tiltrækning for ham. Han blev helt
Barn derved. Det kunde more ham i det Uendelige at
lave Smaabaade af Papir og se dem sejle; en Dag,
da han intet Papir mere havde hos sig, tog han en
50-Punds-Seddel og satte den ud paa Kanalen i en Have
som Baad.
Svømme kunde han ikke. Da han under sine uophørlige,
Dag og Nat fortsatte, Sejladser med Byron paa
Genfersøen engang var paa Nippet til at kuldsejle,
afslog han al Hjælp, sad fuldkomment rolig og ventede
Døden. «Mine Følelser,* skriver han, «vilde have været
mindre pinlige, hvis jeg havde været alene, men jeg
vidste, at min Ledsager vilde have forsøgt at frelse
mig, og jeg følte mig dybt ydmyget ved Tanken om,
at hans Liv kunde blive udsat for at bevare mit.» Men
faa Aar efter var det end ikke med pinlige Følelser,
han tænkte paa en saadan Død. Da han, nogle Maaneder
før han døde, en Dag var lige ved at drukne, men blev
frelst af Trelawney, sagde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
