470 (Samlede Skrifter / Femte Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470 Naturalismen
i England

begravne Trofæer og Ruiner og Byer - og Shelleys
Genius svæver uden om den, indaander Skovenes stærke
Duft og ser det smaragdgrønne Lys, Bladene kaster
tilbage, og hører Himmellegemernes vilde Musik. Men
Jorden er ham ikke en opdynget og sammensat Klode;
den er en levende Aand, i hvis ubekendte Indre en
evigt uhørt Røst slumrer, hvis Stumhed bliver brudt,
naar Prometheus løses.

Da Jupiter er styrtet i Afgrunden, istemmer
Jord og Haane en jublende Vekselsang, en Hymne
uden Mage. Jorden jubler over sin Befrielse fra
Gudetyranniet, Maanen udsynger sin brændende, henrevne
Kærlighedserklæring til Jorden, skildrer, hvor stum og
stille den bliver, naar Jordens Skygge falder hen over
den og dækker den, og hvor fuld af Kærlighed den da er
til den dejlige Jord. Dens Goldhed ophører, levende
Blomster gror frem paa dens Flade, den hører Musik i
Sø og Luft, medens vingede Skyer svæver rundt om den,
tunge af den Regn, hvorom dens unge Knopper drømmer,
og den jubler: dette er Kærlighed, Alt er Kærlighed.

Hans Fantasi opløser hele Naturlivet og glæder sig
med et Barns Naivetet over hvert enkelt Element,
Atlasfeen glæder sig f. Eks. over Ilden:

Mænd sjældent véd, hvor dejlig Ilden er. Hver Flamme
er en kostbar Ædelsten, opløst i bølgende Lys, der
skon og ren, tilhører hvem der ser den, en og hver-

i

Og Feen elsker Søvnens Skønhed:

Det mored Feen ret at agte paa,

hvorledes Sovnen Mennesker betvang. Her spæde
Tvillingsøstre sammen laa,

her græd en ensom Yngling Natten lang. To, hvem
uskyldig Elskov Lejet redte,

laa Favn i Favn i deres Lokker, spredte som
Vedbendløv, der snor sig om en Stamme. Her laa en
Olding hvid med Hænder stramme.

Shelley føler med Floderne, der elskes af Søerne og
forsvinder i deres Leje, synger om Naturens Død og
Ligbegængelse i Efteraar og Vinter, mindes Blomsterne,
der kastedes over Adonis, skildrer Sommerens og
Skønhedens Gudinde, der som en kvindelig Balder holder
Havernes Blomster vedlige, og maler

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/gbsamskr/5/0474.html

		Samlede Skrifter / Femte Bind / 470 (1899-1910) Author: Georg Brandes Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|