Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 Naturalismen i
England
nende Sang den bedste af Wordsworth’s Sange til
Lærken, der er saa typisk for Soskolens Aand og
Poesi:
Und Nattergalen kun dens skyggende Skov! Et Rige,
klart af straalende Lys er dit.
Her tilraaber ogsaa hin konservative Digter
Lærken disse saa betegnende Ord:
Den Vises Billed, der sig opad svinger men ej som
Trækfugl flyver bort; de to beslægtede Magter, Himlen
og Hjemmet, tro.
Gaa nu til Shelleys Lærke, som syngende stedse
stiger og stigende stedse synger. Her er det som om
alle Vinde ringede med Melodier, som gled vi ind
og hvirvledes ned i et Hav af evigt morgenfriske
Toner. Det er den rene Frihedsfølelses yngste klareste
Triumfsang af Glæde og Lykke. Den danner Overgangen
til den lange Række af Frihedssange, den store Gruppe,
i hvilken Shelleys Genius er de kommende Revolutioners
stormende Herold. Hans Frihedssang er et eneste langt
Krigsskrig, klædt i vekslende Melodier. Som Oder til
Friheden og dens Forsvarere - Digte saa skønne og
store som Marseillaisen - som politiske Satirer mod
Tilstande og mod Personer, som ari-stofanisk Komedie
over Uvæsenet og Latterligheden hjemme, som mytisk
eller historisk Sørgespil er hans Poesi kun det samme
mægtige Klageraab over Uretfærdigheden og Hykleriet,
det samme mægtige Opraab til alle dem i hans Samtid,
der endnu kunde finde Noget uværdigt.
Allerede straks efter sit første Ægteskab var han
optraadt som politisk Urostifter. Han rejste til
Dublin for at fremme Katolikernes Frigørelse,
forfattede en ungdommelig Henvendelse til det
irske Folk, hvori han bønfaldt det om at undgaa
de Voldsomheder, der havde plettet den franske
Revolution, og var saa naiv, at han fra sin Balkon
paa Hotellet kastede det ned for Fødderne af de
Forbigaaende, der syntes ham at se ud som om de var
stemte til at modtage Opraab. Hvor barnligt baade
han og hans unge Hustru tog Sagen, kan ses deraf,
at han en Dag, da han spaserede med Harriet, ikke
kunde negte sig den Fornøjelse at putte Adressen ned
i Hætten paa en Dames Kaabe, hvorover hans unge Frue
var - efter eget Sigende - nær ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
