Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 Naturalismen
i England
Dog engang svinder Herskernes Voldsmagt som D ro m
og med den Løgnpræsternes Mod. De staar paa Bredden
af Tidens Strøm,
hvis Bølger de skænder med Blod. Men om dem den
svulmer og raser og skummer; den næres fra Dybet af
tusinde Kummer. Deres Sværd, deres Spir ser som Vrag
jeg flyde paa Evighedens Vande, der syde.
Slagen af Rædsel for at blive ogsaa dette sidste Barn
berøvet var det, at Shelley forlod sit Fædreland
for aldrig mere at vende tilbage. Men paa samme
Tid som Lordkansleren brændemærkede Shelley som en
Mand, der var mindre skikket til de mest elementære
Samfunds-Pligter og -Rettigheder end nogen anden Mand
i England, forberedte denne sig selv til at vise, at
han var en af de faa dalevende Mænd, der var bestemte
til Udødelighed.
Stemplet som en Forbryder forlod han England,
og hvor han i Udlandet mødte Engelskmænd, var han
i Regelen flygtet og hadet af dem som i Stand til
enhver Forbrydelse. Han synes endog nu og da at have
lidt personlig Overlast.
Shelley havde som ovenfor berørt, tidligt udarbejdet
et Flyveskrift om Parlamentets Reform, der udkom 1817,
saa godt og sundt, at den Reform, Toryerne tiltraadte
og udførte i 1867, i alt Væsenligt stemmede med
"Ateisten og Republikanerens* halvtresindstyve
Aar gamle Plan. Han vilde hverken have almindelig
Stemmeret indført paa én Gang eller Kongemagt og
Aristokrati afskaffet. Han udtaler sig ogsaa ellers
ofte nok mod altfor forhastede Forandringer. Hans
Radikalisme var kun den at være 50 Aar forud for sin
Samtid.
Udsat for Indskrænkethedens Forfølgelse sryngede
han nu sine Frihedsdigte mod England. Hans politiske
Poesier er skrevne med hans Blod. Han havde Lov til
at kalde Castlereagh og Sidmouth «to Ulve, hvis tørre
Struber hyler, to Snoge, sammen-viklede til én». Man
maa ikke glemme, at Castlereagh, at Sidmouth, at
Eldon ikke var ham Mænd, men Personliggjørelser af
et Princip, Reaktionens store skæbnesvangre Princip,
som hans Liv og hans Lykke var bleven ofret. Han siger
(Anarkiets
Maske):
Jeg Mordet saa paa Vejen staa,
Castlereaghs Maske havde det paa. Glat saa han ud,
dog var Minen gram.
Syv stærke Blodhunde fulgte ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>