- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
478

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

478 Naturalismen i
England

Krig mod alt Overleveret. Vi har tidligere set, at
et af Digtekunstens Yndlingsæniner i Aarhundredets
Begyndelse var det, at Afskyen for Blodskam beroede
paa Fordom (S. S. IV, 50). Saavel i Rosalinde og
Helene som i Islams Oprør, hvis Helt og Heltinde
kun paa Forlæggerens indtrængende Anmodning ophørte
at være Broder og Søster, spildte Shelley megen
Veltalenhed paa dette uhyggelige, ogsaa Byron saa
stærkt sysselsættende Paradoks, der skulde give
Anledning til et saa enfoldigt og oprørende Angreb
paa den Sidstnævntes Minde.

I Aaret 1820 brød den store, alt berørte
Skilsmisse-Skandale løs. Den 8de April 1798 havde
Prinsregenten, fordi han jo som Prins maatte giftes,
ægtet den 28-aarige Caroline af Brunsvig. Han tog
imidlertid Sagen saa lidt højtideligt, at han allerede
ved det første Møde i St. James, da Prinsessen
knælede for ham, til Gesandten Lord Malmesbury
raabte: «Harris! Skaf mig et Glas Brændevin! jeg
føler mig ikke rigtig rask!» Da denne spurgte om
ikke et Glas Vand i saa Tilfælde var at foretrække,
løb han bandende ud af Stuen uden at sige sin Brud
et Ord. Han var fuld ved Brylluppet og hikkede under
Vielsen uafbrudt. Han viste meget hurtigt Prinsessen
ikke blot Ligegyldighed og Tilsidesættelse ved at
staa i Forhold til et Utal af Kvinder, men ogsaa den
mest hensynsløse Raahed; han lod hende indespærre,
omgav hende med Spioner og berøvede hende paa en
falsk Anklage hendes Datter, hvad der gav Anledning
til stadige Scener ved Hoffet. Ulastelig synes
Prinsessens Adfærd ikke længe at have været. Hun
var først kun uforsigtig, men i mere fremrykkede Aar
søgte hun Trøst og ikke altid paa nogen værdig Maade,
saa vi finder hende 50 Aar gammel berejsende Europa
med sin Kurér og Kammerherre, tidligere Kammertjener,
Bergami, en italiensk Ruy Bias, hvem hun udnævner
til alt Muligt, bedækker med Ordener og elsker ømt.

Da hun ved Prinsregentens Tronbestigelse vendte
tilbage til England for uden Videre at indtage
Dronningesædet, besluttede den ynkelige og foragtelige
Fyrste at benytte sig af, hvad han gennem betalte
Spejdere vidste om sin Gemalinde, for at skille sig
af med hende. Hun blev for Overhuset anklaget for
Utroskab. Og nu var det, at hele Skibsladninger af
fremmede Hotelopvartere og Kammerpiger blev landsatte
i England under Befolkningens forbitrede Hujen for
at afgive Vidnesbyrd mod Dronningen. Man skal søge
om noget saa Uanstændigt som denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free