Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVI. Radikal Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radikal Naturalisme
481
ringeste Bevægelse af sine Fingre, i Stedet for at
de i Virkeligheden med giftig Rust æder sig ind i
Sjælen.»
Saaledes besluttede da Shelley at føre Revolutionens
Forsætter videre i forklaret Skikkelse. Hans Sang
blev en Prædiken, hans Indbildningskraft aabenbarede
ikke hans Iagttagelser, men hans Ønsker.
Indbildningskraften var nu imidlertid ogsaa efter
hans Grundanskuelse den i Sandhed reformatoriske
Evne. Han, hvem grov’ Uvidenhed har udskældt
for Materialist, havde ikke forgæves gaaet i
Hurne’s og Berkeley’s Skole og inddrukket den mest
yderliggaaende Ulegemligheds-Lære. For ham var Alt
kun Tanke. Tingene Lag af Tanker, Verdensaltet en
uhyre sammenløben Masse af gamle, størknede Tanker,
Billeder, Forestillinger. Heri ligger, at Digteren,
hvis Fag og Hverv det er at skabe nye Billeder af
den Art, der gør det stærkeste Indtryk paa Andre,
bestandig former om paa Verden. Fantasien, siger
Shelley, er den Evne, af hvilken ethvertsomhelst
Fremskridt, selv det ringeste, afhænger. Enten ved
med Blidhed at bringe de størknede Tanker i Strømning
paany eller ved med krampagtig Kraft at sprænge de
overleverede Forestillingers Vane-Skorpe, optræder
Digteren som den sande Reformator.
Filosofisk og uhistorisk anlagt, som Shelley i sine
Ynglingeaar var, søgte han sig i det eneste Afsnit
af sit Liv, han kom til at leve til Ende - det før
Cencierne - intet Grundlag i Tid og Rum for sine
reformatoriske Syner, thi som Ønsker havde de ingen
historisk Virkelighed. Men idet hans Figurer saaledes
mangler denne Virkelighed, savner de visse væsenlige
Egenskaber, som kun de historiske og stedlige
Forhold kan give, og de Egenskaber, de besidder,
er fortrinsvis Menneskenaturens dybest-liggende,
oprindelige Træk. Ogsaa i Karakterdannelsen gaar
Shelley tilbage til Slægtens Urhistorie. Personerne
bliver halvt mytiske Personligheder, jættestore
og ubestemte af Omfang, aandige af Skikkelse,
og ingen almindelig menneskelig Deltagelse kan
knytte sig til dem, fordi «Historien*, det i lavere
Forstand Interessante ved Digtningen, rent foragtes
og overspringes af Shelley. Heraf hans fuldstændige
Utilgængelighed for Mængden. Medens en Walter Scott
til alle Tider vil kunne vinde sig Læsere blandt alle
dem, der kan læse, vil Shelley til alle Tider være
indskrænket til at skrive for de faa Udkaarne.
Det gjaldt for Shelley imidlertid kun om at
møde Stoffer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
