- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
490

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

490 Naturalismen
i England

Det er sikkert nok den Byron, Byron, som man
kendte ham fra Museet, med hvilken den yngre
Slægt i Danmark er vokset op. Men med Billedet
fulgte tillige haardnakket Anekdoten om Besøget i
Thorvaldsens Værksted og dennes Udbrud: «Han vilde
nu engang være saa ulykkelig* *), og man undrede sig
uvilkaarligt over at en saa stor Mand ikke skulde
være fuldstændigt naturlig. Saaledes kom de Danske
fra først af i et skævt eller usikkert Forhold
til Byron. Og i de Aar, der er hengaaede siden den
store Digters Død, er Slægten kommen i et lignende
fremmed Forhold til ham. Han er saa langt fra at
være vore Dages Helt. Hvad der endnu langt niere
end hans poetiske Storhed bragte vore Bedstefædre
og Bedstemødre til at sværme for ham, det har netop
stødt det nulevende Slægtled tilbage fra ham, Sagnet
om ham, den hele Overlevering, hvormed hans Historie
er overgroet og som forhindrer os fra at se den,
Teaterhelten i ham, hvis Halstørklædes Knude var
Mønster, Romanhelten, der ikke kunde skille sig fra
sine Pistoler, og hvis Elskovsæventyr blev ligesaa
navnkundige som hans Vers, endelig Aristokraten, hvis
høje Rang var ham selv saa værdifuld, men hvis Titel
ikke længer virker imponerende paa en Efterslægt, der
ikke anerkender anden Adel end Aandens. Vor praktiske
Tidsalder ringeagter desuden den Figur som Byron snart
satte sin Ære i at være, snart i Virkeligheden var:
Dilettanten.

Det var ham en Æressag at drive sin Kunst som
Ikke-Fag-mand. Hans Stilling og hans Bestræbelser -
hedder det i Fortalen til hans første Poesier - gør
det højst usandsynligt, at han nogensinde paany vil
gribe Pennen. I April 1814 beslutter han paa Højden
af den Hæder, hans første poetiske Fortællinger
har skaffet ham, aldrig mere at skrive Poesi og at
undertrykke Alt, hvad han allerede har forfattet. En
Maaned efter digter han Lara, og da Jeffrey har
kaldt Heltens Karakter altfor udarbejdet, skriver
han (i et Brev fra 1822): «Hvad mener Kritikerne med
udarbejdet? Lara skrev jeg medens jeg klædte mig af,
naar jeg kom hjem fra Baller og Maskerader i det
Svirens Aar 1814.» Man føler, at han udtrykkeligt
betoner den skødesløse Frembringelsesmaade og den
Planløshed, den har til Følge, fordi han fremfor Alt
vil være Verdensmand og ikke Digter af Fag, men hvad
hans Evner forbød ham at være: Dilettant i Poesien.

*) Thiele: Thorvaldsen i Rom I, 342.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free