- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
492

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

492 Naturalismen i
England

tejn Byron at skalte og valte med sin anden Hustrus
Formue som med sin førstes, og i Løbet af et Aar havde
han bragt den ned fra 24000 Pund til 3000. Hun forlod
ham i Frankrig og fødte i London sit eneste Barn. Ved
Fødselen blev Barnets Fod forvredet eller beskadiget.

To Aar efter drog Moderen med sit Barn til Aberdeen
i Skotland, hvorhen Kaptejn Byron i det Haab at pumpe
Penge af sin Hustru under et Ophold i sine Udsvævelser
fulgte dem. Fru Byron optog ham nogen Tid godmodigt
i sit Hus, senere vedblev han endnu længe at besøge
hende, indtil han for at undgaa sine Fordringshavere
vendte tilbage til Frankrig, hvor han kort efter
døde. Da Efterretningen om hans Død naaede til hans
Hustru, der aldrig havde ophørt at elske ham, udbrød
hun i saa lidenskabelige Klageskrig, at de hørtes
over hele Gaden.

Kun i forskellig Form og Grad findes da hos
Byrons Forældre som fælles Karaktertræk en stærk
Lidenskabelighed, forenet med en stor Mangel paa
Selvbeherskelse. Og gaar man tilbage opefter i begge
Slægter finder man samme Træk, i Moderens Familie
som Selvmords- og Forgiftningsforsøg, i Faderens
snart under Form af heltemodig Forvovenhed, snart
i Skikkelse af vild Raahed. Byrons Bedstefader paa
fædrene Side, Admiral John Byron, almindelig kaldt
hardy Byron, den kække, deltog i Søkrig mod Spanierne
og Franskmændene, gjorde Opdagelsesrejser i Sydhavet,
sejlede Jorden rundt og oplevede Farer, Æventyr
og Skibbrud uden Tal; den Ejendommelighed, at han
aldrig kunde gøre nogen Rejse uden at overfaldes af
heftige Storme, skaffede ham hos Matroserne Tilnavnet
Foulweather-Jack. Byron sammenligner sin Skæbne
med hans. Hos Digterens Grandonkel William træder
Slægtmærket uhyggeligst frem. Han var en udsvævende
Slagsbroder, hvis Livs afgørende Begivenhed var den,
at han efter en Trætte dræbte sin Nabo Mr. Chaworth
i en Duel uden Sekundanter. Kun som Peer af England
undgik han at blive dømt for Mord, og levede skyet som
en Spedalsk paa sin Ejendom Newstead. Hans Omgivelser
hadede ham; hans Hustru skilte sig fra ham; Egnens
Overtro fortalte de urimeligste Mordhistorier om ham.

Uroligt Blod havde Digteren da i sine Aarer. Men
dette Blod var tillige højadeligt Blod. Paa mødrene
Side var han beslægtet med Stuarterne og kunde føre
sin Familie tilbage til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free